Tid: 28. juni kl. 17.00 - 20.45.
Sted: Maskinmestrenes Forening, SK Forsyning, Assensvej 1, 4200 Slagelse.
Kære medlem af Motionsnetværket i Maskinmestrenes Forening,
Næste arrangement nærmer sig, og vi vil onsdag den 28. juni 2017 kl 17.00 besøge SK forsyning, Assensvej 1, 4200 Slagelse.
SK forsyning vil være vært for et arrangement og fortælle om deres fjernvarme produktion og øvrig virksomhed. Herudover vil vi få mulighed for at se en af SK forsynings Brint biler og høre om teknikken bag.
Når vi er blevet klogere og har hørt om alt det de beskæftiger sig med, vil vi klæde om og afhængigt af antal deltagere i to grupper, cykle en tur af to forskellige ruter rundt i landskabet. En rute på ca. 25 km og en på ca. 40 km.
Efter endt cykletur, vil SK Forsyning byde på lidt at spise og drikke.
Du behøver ikke at køre med på cykelturen, hvis du ikke har lyst. Kom blot og vær med, og bliv klogere, uanset om du vil cykle eller ej.
Program
17:00 Velkomst
17:15 Præsentation af SK Forsyning der vil fortælle om deres virksomhed, samt vise os deres produktion og vise os en af deres brintbiler.
18:15 Klargøring til cykletur.
18:30 Cykeltur i 2 hold med lokale guider.
* Hold 1: 25-30 km i roligt tempo
* Hold 2: 40-45 km for de mere øvede
Ca. 20.00 - 20:30 Spisning og netværk
Ca 20:45 Tak for i aften
Som medlem af Maskinmestrenes Forening er du endvidere velkommen til at tage en, eller flere gæster med - husk blot ved tilmelding at fortælle, hvis du benytter denne mulighed.
Tilmelding er nødvendig og skal ske senest mandag den 26. juni kl. 09.00 til Maskinmestrenes Forening enten via tilmeldingsblanketten her på siden, på telefon 3336 4920 eller på mail mf@mmf.dk.
Med venlig hilsen
Motionsnetværket i Maskinmestrenes Forening.