Forside » Løn og ansættelse » Ansættelsesforhold » Arbejdsmiljø og arbejdsskader » Hvordan anmelder jeg en arbejdsskade? 

Hvordan anmelder jeg en arbejdsskade?

Er du kommet til skade på arbejdet? 

Her kan du læse om de regler, der gælder, hvis du er kommet til skade ved ulykker sket efter 1. januar 2004 og erhvervssygdomme anmeldt efter den 1. januar 2005. 

Er du kommet til skade ved en ulykke før den 1. januar 2004, eller har du anmeldt en sygdom før den 1. januar 2005, gælder der andre regler. Kontakt Maskinmestrenes Forening eller søg information på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside. 

Hvad er en arbejdsskade

En ulykke er en fysisk eller psykisk skade, som sker efter en hændelse eller påvirkning. Hændelsen eller påvirkningen skal være pludselig eller vare højst 5 dage.

Derudover er der en nedre grænse for hvilke skader, Arbejdsskadestyrelsen kan anerkende som en personskade efter loven. Årsagen hertil er, at personskadesbegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. Det betyder blandt andet, at Arbejdsskade-styrelsen ikke kan anerkende bagatelskader, og at forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, normalt ikke vil være en personskade i arbejdsskadelovens forstand.

En ulykke kan anerkendes som en arbejdsskade, hvis skaden er sket på grund af dit arbejde eller de forhold, det er foregået under.

Der skal med andre ord være sammenhæng mellem dit arbejde og årsagen til skaden - det kaldes ifølge Arbejdsskadeloven 'årsagssammenhæng'.

Hvis du tilfældigvis får en skade, mens du er på arbejde, skyldes skaden ikke nødvendigvis arbejdet. Et eksempel kunne være: Du rejser dig fra en stol og får en diskusprolaps.

Har du en privat heltids ulykkesforsikring, er det en god idé at kontakte dit forsikringsselskab og anmelde din arbejdsskade med henblik på at få erstatning for varigt mén.

Er du omfattet af en pensionsordning, er det ligeledes en god ide at kontakte dit pensionsselskab i forbindelse med et tab af erhvervsevne. 

Sådan undersøger Arbejdsskadestyrelsen en arbejdsulykke 
Før de kan vurdere, om du har været udsat for en ulykke på dit arbejde, skal de have:

  • Din arbejdsgivers underskrift på, at hændelsen eller påvirkningen har fundet sted samt eventuelt yderligere oplysninger
  • Oplysninger om din arbejdsgivers forsikringsselskab
  • En lægeerklæring, der beskriver den skade, du har fået på grund af hændelsen eller påvirkningen
  • De vil eventuelt bede dig om at give dem flere oplysninger om hændelsen eller påvirkningen. 

Nogle gange vil de spørge deres lægekonsulent, om der er årsagssammenhæng mellem skaden og hændelsen eller påvirkningen.

Arbejdsskadestyrelsen undersøger ikke, om du eller din arbejdsgiver kunne have gjort noget for at undgå, at selve hændelsen skete. 

Hvem kan anmelde en arbejdsskade
Det er din arbejdsgiver, læge eller tandlæge, der normalt vil anmelde en arbejdsskade. Du kan også selv anmelde en arbejdsskade ved at henvende dig til din arbejdsgivers arbejdsskadefor-sikringsselskab eller til Arbejdsskadestyrelsen. 

Der kan opstå situationer, hvor du som borger selv er nødt til at anmelde en arbejdsskade. Det kan for eksempel være:

  • Hvis arbejdsgiveren ikke ønsker at anmelde skaden
  • Hvis arbejdsgiveren ikke eksisterer længere
  • Hvis arbejdsgiveren er gået konkurs 

Anmeldelsesblanket i forbindelse med anmeldelse af en arbejdsskade forefindes på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside fra deres blanketside. Blanketten udfyldes på computeren, printes ud og sendes til Arbejdsskadestyrelsen. 

Vi anbefaler også, at du selv anmelder din erhvervsudygtighed til dit pensionsselskab og gerne hurtigst muligt. Du skal sandsynligvis rekvirere anmeldelsesblanketten fra dit forsikringsselskab. Det kan også være, at du skal involvere din egen læge i forbindelse med udfyldelsen af anmeldelsen. 

Når en skade er anmeldt, får du en kvittering for anmeldelsen. Får du ingen kvittering, bør du kontakte Arbejdsskadestyrelsen, din arbejdsgiver eller læge for at høre, om anmeldelsen er sendt. 

Sagsbehandlingen
Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling begynder, når de har modtaget en anmeldelse fra dig, din læge eller tandlæge. 

Hvis det er en ulykke, er det i første omgang din arbejdsgivers arbejdsskadeforsikringsselskab, som skal tage stilling til skaden. Forsikringsselskabet vurderer, om ulykken er en arbejdsskade, og om skaden vil give varigt mén eller ret til dækning af udgifter til behandling. Hvis der ikke er varigt mén, kan en skade ikke give ret til erstatning. For eksempel vil en brækket arm gro sammen igen. Det giver ikke et varigt mén og ret til en erstatning efter Arbejdsskadeloven. Du kan dog stadig have ret til at få dækket udgifter til behandling. Forsikringsselskabet vil i de fleste tilfælde selv behandle sådanne sager.

Er du ikke enig i vurderingen fra din arbejdsgivers forsikringsselskab, kan du bede Arbejdsskadestyrelsen om at behandle sagen. Din arbejdsgivers forsikringsselskab vil under alle omstændigheder bede Arbejdsskadestyrelsen om at behandle din arbejdsskadesag, hvis de vurderer, at du har ret til erstatning ud over betaling af udgifter til sygebehandling.

Hvis du anmelder en erhvervssygdom, vil det altid være Arbejdsskadestyrelsen, der behandler sagen. 

Har du været udsat for flere ulykker eller har fået flere erhvervssygdomme, laver Arbejdsskadestyrelsen som udgangspunkt én sag for hvert tilfælde. 

Som tilskadekommen er du part i din sag, og du har derfor en række rettigheder. Du har blandt andet ret til aktindsigt eller muligheden for at give en anden lov til at hjælpe dig med sagen. Ønsker du, at Maskinmestrenes Forening skal hjælpe dig med din arbejdsskadesag, skal du udfylde en blanket, der giver os fuldmagt til dette. Blanketten kan rekvireres på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside. Husk, at det skal være en fuldmagt 21. 

Når Arbejdsskadestyrelsen har modtaget en anmeldelse og oprettet din sag, vil de se på, om skaden er omfattet af Arbejdsskadesikringsloven. Det vil sige, at de ser på, om de kan anerkende skaden efter loven, eller om Arbejdsskadestyrelsen må afvise den. 

Arbejdsskadestyrelsen sender løbende kopier af alle udgående breve til dig, så du på denne måde hele tiden er orienteret om sagens aktuelle status. Orienteringsbrevene er ikke afgørelser, som du kan anke til Ankestyrelsen. 

Arbejdsgiver er ikke part i din arbejdsskadesag, og Arbejdsskadestyrelsen giver som hovedregel ikke arbejdsgiver oplysninger om dine personlige forhold. 

For at Arbejdsskadestyrelsen kan afgøre, om en sygdom skyldes arbejdet vedrørende erhvervssygdomme, sender de oplysninger om arbejdet til arbejdsgiver for at få eventuelle kommentarer. Alle andre oplysninger sender de ikke arbejdsgiver. Det kan fx være oplysninger om tidligere og nuværende sygdom og øvrige personlige forhold. 

I forhold til ulykker får Arbejdsskadestyrelsen oplysninger fra arbejdsgiver på den anmeldelse, som han har pligt til at udfylde. Hvis de får brug for yderligere oplysninger om ulykken, spørger de arbejdsgiver. De sender ikke personlige oplysninger til arbejdsgiver. 

Der er dog nogle tilfælde, hvor en arbejdsgiver kan få flere oplysninger:

  1. Hvis en arbejdsgiver ikke har tegnet forsikring, har han ret til at få oplysninger om både arbejdsskaden og følgerne – også helbredsoplysningerne. Det skyldes, at arbejdsgivere i den situation er part i sagen, da arbejdsgiver selv skal betale erstatning med mere.
  2. Når arbejdsgiver klager til Ankestyrelsen, kan han få flere oplysninger om baggrunden for afgørelsen, hvis han beder om det. Han er part i sagen, men Ankestyrelsen behandler den. Du kan få yderligere oplysninger hos Ankestyrelsen. 

Hvis din skade er omfattet af Arbejdsskadesikringsloven, får du en afgørelse, der fortæller, at skaden er anerkendt som enten en ulykke eller en erhvervssygdom. Du får samtidig at vide, om din skade giver ret til erstatning. 

Er skaden ikke omfattet af loven, får du en afgørelse om, at skaden er afvist.

Der findes to typer af erstatninger: Godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne. Hvis du har ret til en erstatning, kan det betyde, at Arbejdsskadestyrelsen må udsætte din afgørelse, hvis de ikke umiddelbart kan vurdere følgerne af skaden. Det kan være, hvis du stadig er under behandling. I så fald giver Arbejdsskadestyrelsen dig besked om, hvor lang tid sagen er udsat. 

I nogle tilfælde træffer Arbejdsskadestyrelsen en midlertidig afgørelse, hvis de kan vurdere, at din skade som et minimum giver ret til en godtgørelse for varigt mén på mindst 5 procent eller erstatning for tab af erhvervsevne på 15 procent eller derover. Når de senere kan vurdere alle følgerne af skaden, kan du få yderligere erstatning, hvis følgerne er værre, end Arbejdsskade-styrelsen først antog i den midlertidige afgørelse. 

Tidsfrister ved anmeldelse af en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom
Arbejdsskadestyrelsen skal inden 3 måneder efter din arbejdsulykke og din skade er anmeldt afgøre, om de må afvise en anmeldt hændelse som en arbejdsskade. Inden for 1 år fra anmeldelsen af hændelsen skal de træffe en afgørelse om godtgørelse og erstatning.

Inden 6 måneder fra anmeldelse af en erhvervssygdom skal Arbejdsskadestyrelsen afgøre, om en anmeldt formodet erhvervsbetinget sygdom skal afvises, hvis sygdommen står på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Hvis sygdommen ikke står på fortegnelsen, kan sygdommen kun anerkendes i Erhvervssygdomsudvalget. Fristen for disse sager er 2 år. Den længere frist skyldes, at disse sager kan være vanskeligere at afgøre.

Din sag er ikke automatisk anerkendt, hvis Arbejdsskadestyrelsen ikke har truffet en afgørelse inden for fristerne. Hvis det ikke er muligt at overholde fristerne, får du besked fra Arbejdsskade-styrelsen.

Du kan følge med i din sag hos Arbejdsskadestyrelsen i deres digitale aktindsigt "Se Sag", hvor du kan følge din sag på nettet.

Hvis arbejdsskaden ikke umiddelbart bliver afvist, skal der udfærdiges en speciallægeerklæring. Erklæringen skal ikke tage stilling til, om sygdommen kan anerkendes, men give Arbejdsskade-styrelsen oplysninger om sygdommen og generne. Den benyttes senere i forbindelse med den juridiske vurdering.

Arbejdsskadestyrelsen har også lægekonsulenter tilknyttet, som ud fra de lægelige oplysninger afgiver en udtalelse til Arbejdsskadestyrelsen til brug for sagsbehandlingen. 

Erstatning
Når Arbejdsskadestyrelsen har behandlet din sag, får du en samlet afgørelse. I denne forklarer de, om de har anerkendt din skade som en arbejdsskade, og om skaden giver ret til en erstatning. 

Arbejdsskadestyrelsen kan ikke give dig et konkret svar på, hvad du kan få i erstatning efter arbejdsskadeloven, hvis din skade bliver anerkendt som en arbejdsskade. Dette skyldes, at hvis din skade ikke fremgår af méntabellen og der er tale om et skøn, vil erstatningen efter arbejdsskadeloven blive udmålt efter et konkret skøn. 

Arbejdsskadestyrelsen kan godt forklare, hvordan de fastsætter en række ydelser, som du kan få efter loven, hvis din skade bliver anerkendt som en arbejdsskade. Ud fra dette kan du danne dig et overblik over, hvad du kan få erstatning for og erstatningens størrelse.

Det kan du få erstatning for:

  • Varigt mén
    Får du varige mén af en arbejdsskade, kan du få godtgørelse for varigt mén.
  • Erstatning for tab af erhvervsevne
    Hvis en arbejdsskade forringer dine muligheder for at tjene penge ved arbejde, kan du få erstatning for tab af erhvervsevne.
  • Udgifter til behandling, medicin og hjælpemidler med videre
  • Udgifter i forbindelse med sagens behandling

I visse tilfælde kan du få følger af en arbejdsskade, der ikke direkte skyldes skaden. For eksempel hvis du falder og brækker halebenet, fordi du går med gips på benet efter en arbejdsskade, eller hvis der sker en lægefejl under en operation for en arbejdsskade.

Læs mere på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside om indirekte følger af arbejdsskader, herunder patientskader og lægemiddelskader.

Hvis en arbejdsskade medfører døden, kan du som efterladt have ret til andre former for erstatning.

Du kan kun få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvis du ikke får fuld løn fra din arbejdsgiver, og hvis din arbejdsgiver kan gøres ansvarlig for skaden. Erstatning for svie og smerte kan du også få dækket af din arbejdsgiver, hvis vedkommende kan gøres ansvarlig for, at skaden er sket. Det er erstatningsansvarsloven, der finder anvendelse i forbindelse med udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte.

Klagemuligheder
Du har mulighed for at klage over alle afgørelser, som Arbejdsskadestyrelse har truffet i din sag. Arbejdsskadestyrelsen har også samlet information til dig, der er efterladt til en person, der er død som følge af en arbejdsskade. 

Frister 
Du har ret til at anke en afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen. Desuden kan du, hvis der efter en afgørelse sker væsentlige ændringer i din tilstand inden for fem år fra afgørelsen, søge om at få sagen genoptaget.  

Det er Arbejdsskadestyrelsen, der afgør, om betingelsen for genoptagelse er til stede. Denne afgørelse kan også ankes til Arbejdsskadestyrelsen.

Hvis du vil klage, skal Arbejdsskadestyrelsen have besked senest 4 uger efter, at du har modtaget deres afgørelse. Har du modtaget afgørelsen per brev, går de ud fra, at du har modtaget brevet senest fem dage efter, de har sendt det. Modtager du derimod post fra dem elektronisk, regner de med, at du har modtaget afgørelsen allerede dagen efter, at de har sendt den elektronisk til dig.

De 4 uger, som klagefristen lyder på, løber derfor fra denne dag. Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges den til hverdagen efter. Fristen udløber ved kontortidens ophør.

Hvis du bor i et andet europæisk land (end Danmark) eller på Færøerne på det tidspunkt, hvor Arbejdsskadestyrelsen sender deres afgørelse, er fristen for at klage 6 uger. Hvis du bor uden for Europa, er fristen 3 måneder.

Fristen for at klage beregnes individuelt for hver modtager af afgørelsen. Det betyder, at tilskadekomne og dennes fuldmagtshaver kan have forskellige frister for at klage afhængigt af måden, de har valgt at modtage post fra Arbejdsskadestyrelsen på.

Hvis Arbejdsskadestyrelsen mener, at klagefristen ikke er overholdt, sender de sagen til Ankestyrelsen med bemærkning om, at de ikke mener, at klagefristen er overholdt. Ankestyrelsen vurderer så, om klagefristen er overholdt eller ej. 

Hvor skal klagen sendes hen?
Du skal sende din klage til Arbejdsskadestyrelsen. Hvis du sender den til andre, kan du ikke være sikker på, at den bliver sendt videre til Arbejdsskadestyrelsen, og du risikerer derfor at overskride klagefristen. Hvis du sender klagen direkte til Ankestyrelsen, sender de klagen til Arbejdsskadestyrelsen, hvilket kan forsinke deres behandling af din klage. 

Ankestyrelsen kan ændre en afgørelse til ugunst for dig
Ankestyrelsen er ikke bundet af, hvad du eller andre klager over. Det kan betyde to ting for dig:

  • I den samlede afgørelse kan Ankestyrelsen vælge at behandle andre delafgørelser i sagen, som du ikke har klaget over
  • Ankestyrelsen kan ændre en afgørelse til ugunst for dig - altså sætte din erstatning ned eller ændre anerkendelsen til afvisning 

Det sker i særlige situationer, at Ankestyrelsen behandler delafgørelser, der ikke er klaget over. Det sker kun, hvis Ankestyrelsen mener, at de har foretaget en åbenlys forkert vurdering af sagen.

Hvis Ankestyrelsen skulle vælge at tage andre delafgørelser op, end du har klaget over, vil Ankestyrelsen normalt partshøre dig og informere dig om det. Du har derefter mulighed for eventuelt at trække din anke, inden Ankestyrelsen træffer afgørelse.

Du kan dog ikke stoppe sagen ved at trække anken, hvis forsikringsselskabet også har anket. 

Du kan læse mere om arbejdsskadesager på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside: http://www.ask.dk/