Forside » Løn og ansættelse » Ansættelsesforhold » Efterløn » Framelding af efterlønsordning 

Framelding af efterlønsordning

Fortryder du dine indbetalinger, kan du til enhver tid melde dig ud af ordningen og få dit efterlønsbidrag retur.

Ønsker du at framelde dig efterlønnen, skal du kontakte din a-kasse.

Du kan også vælge efterlønsbidrag fra i en periode uden at fravælge efterlønsordningen om helhed. Dette kan dog have konsekvenser for din ret til efterløn.

Du skal være opmærksom på, at du ved at fravælge efterlønsbidraget, risikerer at miste muligheden for senere efterløn og skattefri præmie. Hvis du fortryder din framelding, har du dog, hvis du er født efter 30. juni 1960 og har været uafbrudt a-kasseforsikret i længere tid, mulighed for at kunne blive tilmeldt efterlønnens fortrydelsesordning.

Udbetaling af dine efterlønsbidrag vil ske til din pensionsordning. Skal efterlønnen overføres til en udenlandsk pensionsordning, skal du betale afgift af beløbet.

Du får dog efterlønsbidraget tilbage kontant, hvis du:

    - højst har betalt efterlønsbidrag i 1 år
    - har fået tilkendt førtidspension og dermed bliver afskåret fra efterløn
    - er fyldt 60 år og ikke gør brug af efterlønsordningen
    - er emigreret eller skal emigrere
    - bliver ramt af livstruende sygdom.

Du skal betale skat eller afgift af beløbet i ovennævnte tilfælde.

Hvis du dør, inden du når folkepensionsalderen, og uden du har benyttet efterlønsordningen, betaler a-kassen dit efterlønsbidrag kontant tilbage til dine efterladte, med fradrag af 30 % i afgift.