Forside » Job & karriere » PFA Pension » PFA Helbredssikring 

PFA Helbredssikring

PFA Helbredssikring, hvis du er syg eller kommet til skade
PFA Helbredssikring giver dig mulighed for hurtig behandling på privathospitaler, -klinikker og hos speciallæger, hvis du bliver syg eller kommer til skade. Normalt er undersøgelse og behandling i gang inden for 5 - 10 hverdage.

Har du en helbredssikring via din pensionsordning?
Maskinmestrenes Forening har sørget for, at alle medlemmer med en pensionsordning i PFA har en helbredssikring eller har mulighed for at købe forsikringen. Privatansatte medlemmer under rederiforeningerne har en helbredssikring som en del af deres pensionsordning. Er du offentlig ansat eller privatansat uden en pensionsordning i PFA, har du mulighed for at købe forsikringen via dit medlemskab hos Maskinmestrenes Forening. Download tilmeldingsblanket og tilmeld dig her.

Sådan gør du, hvis du får brug for PFA Helbredssikring

1. Kontakt din læge
Begynd med at kontakte din egen læge, som kan vurdere dit behandlingsbehov og evt. udarbejde en henvisning. Det er dog ikke nødvendigt, hvis du har brug for en kiropraktor.

2. Kontakt PFA Sundhedscenter på 7080 7870
Undersøgelse og behandling skal godkendes af PFA inden opstart. Normalt får du svar med det samme.

3. I gang med undersøgelse og behandling
PFA anviser normalt til et behandlingssted inden for PFA's kvalitetssikrede netværk. Hvis du er blevet henvist til en fysioterapeut eller kiropraktor, har du mulighed for selv at vælge behandler.

4. Afregning
PFA afregner normalt direkte med behandlingsstedet, så du slipper for selv at skulle lægge penge ud.


Få PFA Helbredssikring til din partner
Din ægtefælle eller samlever kan også købe PFA Helbredssikring til en meget fordelagtig pris. Download tilmeldingsblanket og tilmeld din ægtefælle eller samlever her.

Vil du vide mere?
Du kan læse mere om PFA Helbredssikring på soeordningen.mitpfa.dk, hvis du er maritimt ansat, og på mitpfa.dk, hvis du er landansat. Hvis du har spørgsmål til din helbredssikring, er du velkommen til at ringe til PFA Sundhedscenter på 7080 7870.