• Ulykkestilfælde, der skyldes arbejdet eller de forhold, det foregår under
• Erhvervssygdomme

Af disse typer ligger hovedvægten på de egentlige ulykkestilfælde og de erhvervsbetingede sygdomme.

For begge typer er det en forudsætning, at ulykken/sygdommen kan henføres til arbejdet. Der er desuden knyttet en række betingelser til anerkendelsen af de enkelte skader.

Sager om arbejdsskader behandles i Arbejdsskadestyrelsen, og det er en forudsætning, at skaden/sygdommen anmeldes til styrelsen. Anmeldelsen skal ske senest 9 dage efter skadens indtræden – for erhvervssygdomme regnes fristen dog først fra det tidspunkt, hvor man bliver opmærksom på, at sygdommen kan være erhvervsbetinget. Arbejdsulykker skal anmeldes af arbejdsgiveren, mens erhvervssygdomme normalt skal anmeldes af den læge/tandlæge, der bliver opmærksom på, at sygdommen kan være erhvervsrelateret. Hvis disse "officielle" anmeldere undlader at anmelde skaden, kan den skadelidte selv gøre det inden et år fra skadens indtræden.

Hos Arbejdsskadestyrelsen vil der blive foretaget en vurdering af skaden, ofte kombineret med undersøgelser hos speciallæger og/eller uddybende spørgeskemaer, som skal udfyldes af den skadelidte. Sagen vil blive afgjort, når Arbejdsskadestyrelsen mener, at afgørelsesgrundlaget er tilstrækkeligt.

Hvis man ikke får medhold hos Arbejdsskadestyrelsen, kan afgørelsen ankes til Den Sociale Ankestyrelse, som enten kan foretage en ny, selvstændig vurdering af sagen eller sende den til fornyet behandling hos Arbejdsskadestyrelsen. Derudover kan en sag genoptages indtil 5 år efter den oprindelige afgørelse hos Arbejdsskadestyrelsen, hvis der er sket væsentlige ændringer i afgørelsesgrundlaget.

Erstatning for arbejdsskader sker i to hovedformer: 1) som erhvervsevnetab og 2) som méngodtgørelse. Man kan desuden få godtgjort udgifter til sygebehandling under sagens behandling i Arbejdsskadestyrelsen samt få erstatning som efterlevende, hvis den skadelidte dør som følge af arbejdsskaden.

Erstatning for erhvervsevnetab bygger på, at man som følge af skaden ikke længere er i stand til at tjene samme løn som før ulykken. Bedømmelsen baserer sig på, om man konkret oplever en lønnedgang, som skyldes følgerne af skaden, typisk fordi man ikke længere kan udføre lige så krævende arbejdsopgaver som før ulykken. Erstatning for erhvervsevnetab gives kun, hvis tabet er mere end 15 %, og beregnes i forhold til den skadelidtes løn.

Méngodtgørelse gives derimod efter en standardiseret méntabel, hvor de forskellige skadestyper er kortlagt i detaljer – der er f.eks. faste procentsatser for, hvor meget det "koster" at miste en finger, at have en ryglidelse etc. Godtgørelse for mén afhænger af, hvor meget skaden er til ulempe i det daglige, og har således intet at gøre med udførelse af arbejde. Godtgørelsen udbetales som procent af et fast maksimum, som pt. udgør 677.500 kr.

Yderligere oplysninger kan findes på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside www.ask.dk