Maskinmestrenes Forening og PFA Pension har gennem de sidste 80 år samarbejdet om at levere de bedst mulige pensionsordninger til maskinmestre. Samarbejdet startede allerede tilbage i 1920, hvor maskinmestrenes enkepensionskasse blev lagt ind under PFA.
I begyndelsen handlede samarbejdet primært om at levere pensionsordninger til søfarende maskinofficerer. Siden er flere grupper kommet til. Maskinmestrene har direkte indflydelse på beslutningerne i PFA gennem repræsentation i PFA’s bestyrelse, hvor Per Jørgensen på PFA's generalforsamling den 21. april 2004 blev valgt for en fireårig periode. PFA er i dag pensionsleverandør for søfarende maskinmestre, maskinmestre inden for det offentlige område samt for en stor del af de privatansatte maskinmestre.