Forside » Nyheder » Nyheder 

49 maskinmesterstuderende pĂĄ virksomhedstur i Frederikshavn

De studerende fra MARTEC pĂĄ rundvisning hos MAN Diesel & Turbo.

 

49 maskinmesterstuderende på 7. semester fra MARTEC har været på virksomhedsbesøg og til speed meetings med lokale virksomheder for at lære det lokale erhvervsliv at kende og måske finde et match til deres praktikplads.

For andet år i træk havde Erhvervshus Nord og MARTEC inviteret de maskinmesterstuderende på 7. semester på inspirationstur i det maritime miljø i Frederikshavn for at give dem et større indblik i den lokale maritime klynge og de mange karrieremuligheder.

49 studerende deltog i turen, som bød på indlæg ved Frederikshavn Havn og virksomhedsbesøg og rundvisning hos Orskov Yard, MAN Diesel & Turbo og OPLOG Frederikshavn med besøg ombord på Esbern Snare.

»Vi har en af Danmarks stærkeste maritime klynger, som har et stort optag af maskinmestre. De maskinmesterstuderende kommer hertil fra hele landet, og det er vigtigt for os, at de kender til vores maritime klynge og karrieremulighederne her i Frederikshavn kommune, så de forhåbentlig får et job og bosætter sig her efter endt uddannelse,« siger Niels Bay Christensen, erhvervsdirektør i Erhvervshus Nord.

 

Dagen bød også på speed meetings, hvor de studerende kunne møde en række lokale virksomheder – og måske finde deres kommende praktikplads og fremtidige arbejdsplads. Med til speed meetings var: MAN Diesel & Turbo SE, CH Marine Consult ApS, Victor A/S, OPLOG Frederikshavn, ME Production A/S, Orskov Yard, Scanel International A/S og ScanTech Marine.

Martin Haandbæk, maskinmester og Regional Sales Manager i Propulsion, Spare Parts & Service Sales hos MAN Diesel & Turbo fortæller om deres deltagelse:

»Vi vil rigtig gerne vise de studerende, hvad en lokal afdeling i en global virksomhed som MAN Diesel & Turbo kan bruge maskinmestre til i vores hverdag. Vi har rigtig mange maskinmestre ansat hos os. Vi bruger maskinmestre i alle aspekter lige fra indkøb, teknisk service, retrofit og test af motorer. Vi håber selvfølgelig at kunne få skabt endnu mere interesse for at arbejde hos MAN Diesel & Turbo med vores deltagelse i dag,« fortæller Martin Haandbæk.

Hjalte Faurholt fra MARTECS 7. semester mener, at virksomhedsturen har givet ny indsigt og viden:

»Man får fingeren på pulsen i forhold til virksomhederne og får lov at se, hvad man egentlig laver som maskinmester. Jeg har fået snakket med nogle mennesker, som til daglig arbejder med det, som jeg gerne vil, og det giver nogle nye vinkler på mulighederne også i forhold til praktikpladser.«

 

 

 

Arkiv

Maj 2018

Nyt innovationsnetværk for energiproduktion

Wärtsilä LNGPac passerer 100 ordrer

Scandlines transporterer flere lastbiler

Vedligehold pĂĄ den holistiske mĂĄde

190 års historie er ingen hindring for vækst

PRESSEMEDDELELSE - Danskere vil fjerne plast fra verdenshavene

Nordjylland skal uddanne flere maskinmestre

En rejse med vinden

Nyt bugserfartøj sejler på LNG

Robotteknologi indtager renseanlæg

Stena Line leverer markante grønne resultater

Ny maskinmesterskole pĂĄ vej i Svendborg

Partikler har frit spil i maskinrummet

Drømmejobbet i første forsøg

Danmark skal sikre klimavenlig biomasse