Forside » Nyheder » Nyheder 

Alfa Laval udvider testcenter med gasfaciliteter

Det udvidede testcenter hos Alfa Laval i Aalborg med den 23 meter høje Gas Combustion Unit i baggrunden.

 

Alfa Lavals testcenter i Aalborg har nu fået en Gas Combustion Unit, som måler 23 meter fra bund til top og kan forbrænde op til 4,5 tons naturgas i timen - svarende til cirka 60 MW.

I dag er Alfa Lavals testcenter i Aalborg verdens mest avancerede inden for miljø- og forbrændingsteknologi – uanset brændstoftype. Siden indvielsen i 2014 har testcentret været omdrejningspunktet for Alfa Lavals forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for rensning af udstødningsgasser, behandling af ballastvand, dampproduktion, brændstofrensning og andre nøgleområder. De oprindelige 250 kvadratmeter udgør i princippet et maskinrum i fuld størrelse på land, som er udstyret med Alfa Lavals produkter, der er installeret og integreret i proceslinjer omkring en 2 MW skibsmotor.

Nu er der tilføjet yderligere 1.100 kvadratmeter for at give mulighed for at fokusere på forbrændingsteknologier for gas og andre brændstofalternativer. Blandt det nye udstyr er forbrændingssystemer, Alfa Laval Smit inerte gassystemer og Alfa Laval Gas Combustion Unit (GCU), som er installeret på centeret i fuld skala.

På det udvidede testcenter er fremtidens teknologier allerede i gang med at blive udviklet. Alfa Laval tester i øjeblikket en ny dual fuel-brænder til gas- og dieselapplikationer på mindre kedler, som senere vil blive udviklet til en multibrændstofløsning i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet. Et andet sted på centeret kører et udviklingsprojekt for store brændere og kedler, der involverer omfattende tests med både gas- og dieselbrændere. Også i GCU’en vil der blive testet flamme- og flow-karakteristikker under forskellige forhold for på den måde at identificere muligheder for at optimere endnu mere.

4,5 ton naturgas i timen

GCUÂ’en alene giver en idé om størrelsesordenen, nĂĄr det kommer til Alfa Lavals investering I centerets gasudvidelse. GCUÂ’en, som mĂĄler 23 meter fra bund til top og kan forbrænde op til 4,5 tons naturgas i timen (svarende til ca. 60 MW), er designet til installation pĂĄ LNG- tankskibe, hvor man i denne enhed kan afbrænde boil-off gas fra LNG-tankene pĂĄ en sikker, pĂĄlidelig og miljømæssigt forsvarlig mĂĄde. Omfattende forberedelser har været nødvendige for at gøre det muligt at arbejde inden døre med enheden.

»GCU’ens ventilatorer flytter 458 kubikmeter luft i timen, når de kører på fuld kraft. Derfor er kontrolsystemet forbundet med hallens store porte, som skal stå åbne, når den er aktiv«, siger Lars Skytte Jørgensen, Vice President, Head of Boiler Product Development & Management hos Alfa Laval.

Nye gas-løsninger vigtige

»Inden for 15 år forventes det, at tusinder af fartøjer sejler med LNG som brændstof mod nogle hundreder i dag. Vi kan tydeligt se, at emissionsreglerne driver udviklingen. Men hvorvidt overgangen bliver en succes afhænger i høj grad af ny teknologi, som for en stor dels vedkommende ikke er udviklet endnu,« siger Lars Skytte Jørgensen.

»Vores investering i Alfa Lavals testcenter afspejler de forandringer, som vi ser ske i marineindustrien. Stramninger af emissionsreglerne driver mange af vores kunder fra traditionelle brændstoffer over mod LNG og andre alternativer. Som en væsentlig leverandør til marineindustrien skal vi være på forkant i vore muligheder for at understøtte kundernes forretning, uanset hvilken brændstoftype de vælger,« siger Peter Leifland, direktør for Alfa Lavals Marine Division.

Hurtigere og bedre innovation

Omkostningerne til investeringerne i centeret opvejes ifølge Peter Leifland af fordelene:
»Efter at have været i brug i bare tre ĂĄr kan vi pege pĂĄ mange omrĂĄder, hvor testcenteret har accelereret vores produktudvikling og forbedret kvaliteten yderligere. Rensning af udstødningsgasser, hvor vores Alfa Laval PureSOx-platform er helt klar til den skærpede SOx-lovgivning i 2020, er blot ét eksempel,« siger Peter Leifland.

Såvel i forhold til nye lovkrav som i forhold til at bane vejen for gas, vil centeret give Alfa Laval det nødvendige teknologiske forspring til også fortsat at kunne sikre kunderne de mest miljørigtige og energieffektive løsninger.

»Der sker i stigende grad lovændringer på marineområdet, som også skal implementeres hurtigere, og både rederier og operatører er derfor nødt til at være helt oppe på tæerne. Med de udvidede muligheder i testcenteret kan vi sikre, at teknologierne om bord på skibene er klar til at møde de tekniske udfordringer – hvad enten brændstoffet er diesel, gas eller noget helt tredje,« fastslår Peter Leifland.

Udvidelsen af testcenteret i Aalborg har modtaget støtte fra Den Danske Maritime Fond, og det vil fortsat komme andre firmaer, der leverer til marineindustrien, til gode. Alfa Laval tilbyder både dem og virksomhedens egne kunder at deltage i projekter, og at de kan afprøve deres produkter i det avancerede testmiljø. Ligeledes samarbejder Alfa Laval med uddannelsesinstitutionerne, som kan bruge testcentret i forbindelse med studenter- og forskningsprojekter samt til studier og undersøgelser.

 

 

 

Arkiv

Oktober 2017

Dansk energiteknologi skal indtage verdenseliten

Maskinmestre tager diplomuddannelse i vedligehold

Udledninger fra skibsfarten stiger

Nyt dansk-kinesisk samarbejde om overskudsvarme

14 ESVAGT-skibe i den britiske del af Nordsøen

Offshore industrien og disruption

Udfordrende arbejdsopgaver hos NLMK DanSteel A/S

Danskerne sparer 298 mio. kroner pĂĄ vand

Nyt 5G-netværk til fremtidens robotter

Maskinmesterskolen København flytter i egne lokaler

Batterier afløser generatorer om bord på offshore fartøj

Fjernvarmen kan indfri store dele af CO2-mĂĄl

Vestas og Siemens mødes: Vind-giganter i historisk samarbejde

Verdo samler kraftværk af kompetencer

Nyt energiværktøj til handels- og servicebranchen