Forside » Nyheder » Nyheder 

Baghjulstræk med 12.000 HK

Søren Jakobsen har kørt Tractor Pulling, siden han var teenager på en gård ved Skjern for snart 30 år siden.

 

Tractor Pulling er verdens stærkeste motorsport, og maskinmester Søren Jakobsen og hans team Fenrir Nordic Tractor Pulling er dobbelte Europamestre og Danmarksmestre i den tungeste vægtklasse.

 
To trækaksler, der var monteret 180 grader forkert i to kompressorer, satte en foreløbig stopper for en nærmest ubrudt sejrsrække for Fenrir Maxi Traction. Når man har brug for 12.000 HK ydelse her og nu, er to defekte kompressorer ud af fire lig med en mindre katastrofe, når der skal luft til motorernes forbrænding.
»Det var selvfølgelig en kæmpe skuffelse, når vi ved, vi kan meget mere. Det går ud over ens mekaniske stolthed. Men det var selvforskyldt. Der er ingen andre end os selv, vi kan give skylden,« siger Søren Jakobsen, der har været vant til at vinde stort set alle de Tractor Pulling-konkurrencer, som Fenrir-teamet er stillet op i de seneste år. Faktisk har Fenrir-traktoren været klart bedre end alle danske og europæiske konkurrenter siden 2015. Men ved sæsonstarten 6. maj 2017 i Brande gik det ikke helt som planlagt på grund af de forkert monterede trækaksler.
Søren Jakobsen er maskinmester og til daglig forsyningschef i Ringkøbing-Skjern Forsyning med ansvar for vand og spildevand. Siden slutningen af 1980’erne har en stor del af hans fritid handlet om Tractor Pulling på topniveau. I dag er hans team, Fenrir Nordic Tractor Pulling, regerende dobbelte Danmarks- og Europamestre i den tungeste vægtklasse, Heavy Modified, for traktorer op til 4.200 kilo.
 

Tonstung slæde

Søren Jakobsen har kørt Tractor Pulling eller traktortræk, siden han var teenager på en gård ved Skjern for snart 30 år siden.
»Vi var en flok kammerater, som begyndte at køre traktortræk sidst i 1980’erne. Vi måtte ikke køre med min fars traktor, men med hans hjælp investerede vi i en brugt modificeret traktor, som vi satte i stand. Vi blev faktisk Danmarksmestre første år, vi stillede op i konkurrence,« fortæller han.
Organiserede konkurrencer i traktortræk begyndte oprindeligt i USA med det første officielle stævne i 1929. Siden har sporten udviklet sig, sĂĄ det i dag er specialbyggede køretøjer, der ikke har sĂĄ meget til fælles med almindelige traktorer. I stedet er der tale om køretøjer, som er bygget og designet til ét formĂĄl: At trække en tonstung slæde længst muligt pĂĄ en 100-meter bane. Det hele er overstĂĄet pĂĄ cirka 10 sekunder. Motorkræfterne er enorme og skal kunne yde maksimalt pĂĄ de fĂĄ sekunder, der er til rĂĄdighed.
»Tractor Pulling er verdens stærkeste motorsport. Vores traktor, Fenrir Maxi Traction, kan yde op til 12.000 HK leveret af fire V8-motorer på hver 8,3 liter, der yder op til 3.000 HK stykket,« fortæller Søren Jakobsen.
 

Læs hele artiklen her.


 

 

 

Arkiv

Februar 2018

Danmark skal hjælpe oliestat med at blive verdens grønne duks

EUs energimål kan åbne døren for dansk erhvervsliv

ESVAGTs nyeste ERRV har fået hyre i Nordsøen

Intelligente kølecontainere forudser egne fejl

Maersk afviser mandskabsløse containerskibe

Fire nye skibe skal sejle pĂĄ metanol

Britiske ministre anklager Rusland for cyberangreb pĂĄ Maersk Line

Data sætter ekstra skub i den grønne omstilling

En fabrik lukker og en ny ĂĄbner

Stena Lines nye superfærger tager form

Mølleproducent valgt til verdens største havmøllepark

Grænseværdi for nitrat i drikkevand er under pres

Overskudsvarme anvendes til køling hos Scandlines

Som selvstændig sætter man sin egen standard

Rederierne bør gå forrest