Forside » Nyheder » Nyheder 

Beregn din efterløn på PFA.dk

 

Fra april tilbydes 1,1 million danskere at udtræde af efterlønsordningen og få deres indbetalte bidrag tilbage skattefrit. Det sker, fordi efterlønsordningen forringes i form af bl.a. øget modregning med pensionsopsparingen. Mange danskere står derfor overfor et vigtigt og vanskeligt valg, og PFA har derfor udviklet en efterlønsberegner, der nemt og enkelt giver overblik over, hvor meget man kan få i efterløn.

Det kan være en vanskelig beslutning for mange, blandt andet fordi det er svært at overskue de mange regler, de nye satser og modregningen af pensionsopsparingen. Derfor har vi lavet en efterlønsberegner, der kan hjælpe til at folk kan træffe et godt og velovervejet valg”, siger koncerndirektør Lars Ellehave-Andersen fra PFA Pension.

I PFA lægger man vægt på, at det er op til den enkelte at træffe sit eget valg. Derfor har PFA ikke en konkret anbefaling om, at man trækker pengene ud:

Man skal gøre det, der passer bedst ind i ens egen livssituation, og man skal tænke sig godt om inden man hæver pengene. For nogle kan det betale sig at hæve pengene, mens det for andre er bedre at blive i efterlønsordningen. Det er helt individuelt, og det er en vigtig beslutning”, siger Lars Ellehave-Andersen.

Efterlønsberegneren findes på PFA’s hjemmeside. Hvis man angiver sin nuværende pensionsopsparing, sin månedlige pensionsindbetaling og sin fødselsdato, får man oplyst efterlønsalderen, størrelsen på den skattefri præmie ved at undlade at gå på efterløn samt hvor meget man kan få i efterløn.

Beregneren viser fx, at hvis du fylder 50 år i dag, har en pensionsformue på en million og en årlig pensionsindbetaling på 100.000 kr. kan du modtage en årlig efterløn på 81.000 kr. i tre år i alderen 64-67 år.

 

 

 

Arkiv

Oktober 2017

Udledninger fra skibsfarten stiger

Nyt dansk-kinesisk samarbejde om overskudsvarme

14 ESVAGT-skibe i den britiske del af Nordsøen

Offshore industrien og disruption

Udfordrende arbejdsopgaver hos NLMK DanSteel A/S

Danskerne sparer 298 mio. kroner på vand

Nyt 5G-netværk til fremtidens robotter

Maskinmesterskolen København flytter i egne lokaler

Batterier afløser generatorer om bord på offshore fartøj

Fjernvarmen kan indfri store dele af CO2-mål

Vestas og Siemens mødes: Vind-giganter i historisk samarbejde

Verdo samler kraftværk af kompetencer

Nyt energiværktøj til handels- og servicebranchen

Maskinmestre bidrager til væksten på Bornholm

Fjernvarmekunderne sparer penge