Forside » Nyheder » Nyheder 

Bevæbnede vagter kan være nødvendigt

 

Piratangrebene mod søfarten i Adenbugten og andre steder i verden skal stoppes.

- I den forbindelse er bevæbnede vagter på handelsflådens skibe ikke en

permanent løsning, men en af flere mulige tiltag for at øge sikkerheden for de søfarende her og nu, siger Per Jørgensen, formand for Maskinmestrenes Forening.

Han er derfor åben for forslaget om at give tilladelse til bevæbnede vagter ombord på de danske skibe.

- Det skal være sundt og sikkert for søfarende at passe deres arbejde.

En trussel om væbnet overfald fra kriminelle bander med den lettere romantiske betegnelse "pirater" skal bringes til ophør, siger Per Jørgensen.

Han understreger, at der mangler en effektiv international strategi for at løse især de somaliske piraters kapringer af søfarende og handelsskibe. Det samme gælder etablering af en kystbevogtning ud fra den afrikanske østkyst.

- En militær indsats fra EU, FN og lande som blandt andre Japan,

Rusland, Kina og Indien bør og skal kunne stoppe røvere og banditter i at forstyrre den fredelige samhandel mellem verdens lande. En fredelig sameksistens mellem landene er afhængig af, at den civile søfart fungerer sikkert, siger Per Jørgensen.

Han tilføjer, at såvel FN, EU, Nordiske Råd og Folketingets Forsvarsudvalg har en hasteopgave sammen med rederierne og de søfarendes organisationer i verden at finde midler til at udvide indsatsen med etablering af en kystvagtordning og en øget militær indsats med det formål at stoppe kriminaliteten.

- Da vi for år tilbage havde en situation med kapring af lastbiler i Europa, lykkedes det via en koordineret indsats mellem flere lande at få stoppet den organiserede kriminalitet mod lastbiltransporter. Selv om opgaven mod pirateri er anderledes, må man som søfarende forvente, at verdens lande i samarbejde kan forhindre kriminelle i at kapre besætninger og skibe, siger Per Jørgensen.

 

 

 

 

Arkiv

December 2017

Kan maritime virksomheder skabe værdi af deres digitaliseringsanstrengelser?”

Batterier kan blive de nye spidslastværker

Målet bør være 55 procent vedvarende energi i 2030

Minister til Energikonferencen 2018

To maskinmestre, klar arbejdsfordeling

Nyt netværk for maskinmestre, der arbejder med Asset Management

Fra problemløsning til pædagogisk sikkerhed

Insatech udvikler fremtidens måleløsninger

Første overdækkede renseanlæg står klart

Brug for international regulering af autonome skibe

Erhvervsudvikling på Fyn

Sig Varmeværk sænker varmeprisen med varmepumpe

Danmark har verdens bedste energisystem

ME-GI og ME-LGI dual-fuel-motorer når 100.000 driftstimer

Stort potentiale i energioptimering af skibe og bygninger