Forside » Nyheder » Nyheder 

Bør man skifte job efter max fem år?

Michael Petersen er uddannet maskinmester og er i dag øverste chef for MAN Diesel & Turbos Two-Stroke After sales.

 

Man kan ikke læse sig til at blive en god leder – selvfølgelig skal man tilegne sig de faglige kompetencer, men det gode lederskab ligger i DNA’en. Det bliver et af punkterne fra Michael Petersen fra MAN Diesel & Turbo, der desuden mener, at man som leder skal være ekstremt dygtig og årvågen, for ikke at miste momentum efter en årrække i samme chefstol.

 

For meget erfaring kan bremse en virksomhed. En leder med mange års erfaring er ikke nødvendigvis den bedste leder. Efter en årrække brænder han eller hun ud, og der skal en ny mand eller kvinde i stolen, eller ansvarsområdet skal ændres. Det mener Michael Petersen, der er 47 år, maskinmester og Vice President for organisationen Two-stroke After sales & Supply Chain hos MAN Diesel & Turbo.

 »Jeg kender det udmærket fra mig selv. Hver gang jeg har fået en ny stilling eller et nyt ansvarsområde, piler jeg jo ud af døren om morgenen og glæder mig til hver eneste dag. Jeg er altid fuld af nye ideer og masser af drivkraft,« fortæller Michael Petersen.

På et tidspunkt bliver det så hverdag, og dynamikken reduceres stille og roligt. Man skal ikke undervurdere værdien af den energi, der booster organisationen og derved driver den mod nye højder, fortsætter han.

 

Medarbejdere kan også brænde ud

Michael Petersen leder et område på cirka 365 mand bestående af blandt andet service, reservedelssalg, Retrofit, Key Account, Supply chain og Engine Management. Han vil på Ajour 2016 fortælle om sin tilgang til ledelse, som han godt ved kan være kontroversiel.

Det med at skifte job eller område efter en fem-seks år gælder dog også for de fleste medarbejdere, mener han.

»Selvfølgelig er der folk, der har det bedst i deres velkendte sikre job, hvor de har siddet i 20 år – dem skal der værnes om, og den store værdi, de bringer, er højt værdsat. Men mange medarbejdere vil gerne udvikle sig løbende. Det kan være med andre opgaver eller med næste skridt i karrieren, derfor er det også sundt for medarbejdere enten at rokere rundt eller skifte job med et passende antal års mellemrum, dette giver også organisationen dynamik,« har Michael Petersen erfaret.

 

Kan ikke uddanne sig til en god leder

Desuden er det utroligt vigtigt, at en leder kan navigere i en kompleks organisation, fortæller Michael Petersen, der er MAN Diesel &Turbos øverste for Two-stroke After sales og refererer til virksomhedens globale After sales-chef.

»En leder har jo også en leder eller en bestyrelse over sig, så det er afgørende, at han både kan tale det øverste lags sag over for sin organisation, men han skal også kunne være på medarbejdernes side over for den øverste ledelse – i virkeligheden er man som leder ofte en lus mellem to negle, og det skal man kunne acceptere,« siger Michael Petersen med et smil.

Han mener desuden, at vejen til gode lederegenskaber ikke findes gennem tykke bøger og på lange studier.

»Det er din personlighed, der i sidste ende afgør, om du er en god leder. Jeg skal hele tiden drive forandringer – ellers løber konkurrenten fra os. Og det vigtigste for en leder er, at man kan få folk til at følge sig. Nogle gange kan ledelsesteori hjælpe på vej, men det afgørende er, om du forstår at komme på bølgelængde med dine medarbejdere og kan overbevise dem om, at I er på rette vej. Ledelse er et fag, hvor det vigtigste redskab er dig selv, og der vil altid være nogen, der synes, du gør tingene ”forkert” – sådan er det i alle stillinger – det må man lære at leve med. Men derfor skal man kunne arbejde sammen alligevel,« siger Michael Petersen.

 

Michael Petersen holder sit oplæg torsdag kl. 14.30 til erhvervskonferencen Ajour 2016.
 

Læs hele artiklen her.

 

 

 

Arkiv

August 2017

Mærsk sælger Maersk Oil til franske Total for 47 milliarder kroner

Russisk ordre til MAN Diesel & Turbo og AKA

Verdens største sejlskib - med dieselelektrisk hjælpemotor

Coop skifter til LED-belysning

Ansvaret skal tilbage til skibene

Indvielse af ny maskinmester-campus i Esbjerg

Alphabox skal finde motorens svageste led

Varmt spildevand muliggør stort varmepumpeanlæg

Tuco Marine leverer højtryks-spulebåd til Norge

DONG Energy sælger 50 procent af Borkum Riffgrund 2

Værdifulde råstoffer kan skabes af restprodukter

DNV GL udfører første offshore droneinspektion

Juli 2017

OSK-ShipTech A/S skriver kontrakt med Færgeselskabet Læsø

Teknologisk Institut godkendt som CEN Heat Pump KEYMARK testinstitut

Færger slår fly