Forside » Nyheder » Nyheder 

Boligejere skal leje varmepumper

Danske boligejere skal nu til at leje varmepumper for at fĂĄ udbredt denne varmeteknologi.

 

Danskere, der bor uden for den kollektive varmeforsyning, fĂĄr nu mulighed for at skifte oliefyret ud ved at leje en varmepumpe og sparer dermed pĂĄ energiudgifterne fra dag 1. 

 

Der er store penge at spare på varmeregningen ved at skifte det gamle oliefyr ud med en elektrisk varmepumpe. Alligevel vælger mange danskere andre opvarmningsformer, fordi varmepumpen er en større investering, selvom den er billigere i drift.

 

Det vil Energistyrelsen nu ændre på. Fem virksomheder modtager i alt 25 millioner kroner i en treårig forsøgsordning, der skal udvikle nye forretningsmodeller for varmepumper. En typisk model er, at kunden ikke køber sin varmepumpe selv, men betaler løbende for varmen i stedet.

 

Samtidig vil boligejeren opleve en lavere varmeregning allerede fra dag 1, fortæller Richard Schalburg, chefkonsulent i Dansk Energi:


»Varmepumper er væsentligt billigere i drift end eksempelvis oliefyr. Noget af den besparelse kan betale for investeringen i varmepumpen, mens andet så kan komme forbrugeren til gode. Samtidig slipper boligejeren for meget af besværet, både når det gælder finansiering og med at sørge for, at varmepumpen kører optimalt – det klarer udlejeren«.

 

Hidtil er udskiftningen til varmepumper ikke gået nær så hurtigt som forventet i Danmark. Det er en udfordring, fordi varmepumper i fremtiden kan spille en vigtig rolle i forhold til at balancere elproduktionen fra vindkraft.

 

Derfor glæder det Richard Schalburg, at der nu udvikles nye løsninger til varmepumper:

»Når danskerne i stor stil køber de små luft-luft varmepumper, men alligevel er tilbageholdende med de større og endnu mere effektive varmepumper, så er det fordi anlægsomkostningerne er højere. Man vil hellere betale 30.000 kr. for et oliefyr end 80.000 kr. for en varmepumpe, fordi besparelsen først melder sig efter 7-8 år, siger han og fortsætter:

»Men med denne ordning, kan forbrugeren spare fra dag ét. Dermed bliver varmepumpen langt mere attraktiv og vil formentlig kunne konkurrere, ikke kun med oliefyr men ogsĂĄ med pillefyr, som er det alternativ, mange danskere vælger i dag.« 

 

Energistyrelsens forsøgsordning ventes at komme op til 1.750 husstande til gode.

 

Faktaboks

- Der er over de næste tre år afsat 25 millioner kr. til en ordning, så fem virksomheder får støtte til indkøb af varmepumper, som de efterfølgende installerer og driver hos boligejere.

- Ordningen betyder, at virksomhederne påtager sig ejerskabet og ansvaret for installationen og driften af varmepumpen, mens bygningsejeren typisk betaler et engangsbeløb for tilslutning og derefter for sit varmeforbrug – i princippet som en form for abonnementsløsning.

- De fem virksomheder, der har opnået støtte til at udbrede forretningskonceptet, er Best Green, Greentech Advisor A/S, OK a.m.b.a., SustainSolutions og Verdo Go Green.

 

 

 

Arkiv

Oktober 2017

Dansk energiteknologi skal indtage verdenseliten

Maskinmestre tager diplomuddannelse i vedligehold

Udledninger fra skibsfarten stiger

Nyt dansk-kinesisk samarbejde om overskudsvarme

14 ESVAGT-skibe i den britiske del af Nordsøen

Offshore industrien og disruption

Udfordrende arbejdsopgaver hos NLMK DanSteel A/S

Danskerne sparer 298 mio. kroner pĂĄ vand

Nyt 5G-netværk til fremtidens robotter

Maskinmesterskolen København flytter i egne lokaler

Batterier afløser generatorer om bord på offshore fartøj

Fjernvarmen kan indfri store dele af CO2-mĂĄl

Vestas og Siemens mødes: Vind-giganter i historisk samarbejde

Verdo samler kraftværk af kompetencer

Nyt energiværktøj til handels- og servicebranchen