Forside » Nyheder » Nyheder 

Bygningers opførelse er mere miljøbelastende end drift

CO2-påvirkning ved drift af seks eksempelbygninger sammenlignet med samme seks bygningers materialer.

 

Beregninger viser, at for nye bygninger er byggematerialernes indlejrede energiforbrug og miljøpåvirkninger større end belastningen fra bygningernes driftsenergiforbrug.

 
Forskere på SBi ved Aalborg Universitet København har beregnet miljøpåvirkninger og ressourceforbrug som følge af byggematerialers fremstilling, transport, bortskaffelse og genanvendelse. Denne livscyklusvurdering af byggematerialer har forskerne sammenlignet med miljøpåvirkninger og ressourceforbrug som følge af energiforbruget til bygningers drift, dvs. rumopvarmning m.v.
 
- Sammenligningen er interessant, fordi den gældende offentlige regulering af bygningers energiforbrug alene omfatter driftsenergien, mens det energiforbrug og de miljøpåvirkninger, som er indlejret i byggematerialerne, ikke er reguleret i Bygningsreglementet eller andre offentlige forskrifter, siger seniorforsker Harpa Birgisdottir.
 
Beregningerne er foretaget på seks forskellige eksempelbygninger, som overholder det gældende bygningsreglements energiramme. Alle seks beregningseksempler viser, at set over bygningens samlede levetid er de indlejrede energiforbrug og miljøpåvirkninger større end bidragene fra driftsenergiforbruget.
 

Nye bygninger har et meget lavt driftsenergiforbrug

Gennem de seneste 50 år er nyopførte bygningers behov for driftsenergi til opvarmning, ventilation og køling blevet kraftigt reduceret, fra ca. 350 kWh/m2 pr. år til ca. 40 kWh/m2 pr. år.
 
I takt med denne udvikling tegner fremstilling, transport, bortskaffelse og genanvendelse af byggematerialer sig for en stigende andel af byggeriets samlede ressource- og miljømæssige effekter. Derfor retter opmærksomheden sig nu mod byggematerialernes indlejrede energiforbrug og miljøpåvirkninger som en mulighed for i de kommende år fortsat at øge byggesektorens bæredygtighed.
 
Beregningerne viser, at hvis man kan nedbringe de indlejrede energiforbrug og miljøpåvirkninger fra nyopførte boliger, kontorbygninger og kulturbygninger med fx 20 %, vil det give en reduktion på mellem 1,6 og 1,9 TWh og 0,3-0,4 mio. tons CO2-ækvivalenter om året. Dette tal kan sammenholdes med den eksisterende bygningsmasses samlede driftsenergiforbrug på 75 TWh og den tilhørende udledning af 14,6 mio. tons CO2-ækvivalenter om året.
 
- På den baggrund kan der være et betydeligt potentiale i at indføre en offentlig regulering af nye bygningers bæredygtighed i et livscyklusperspektiv, konkluderer Harpa Birgisdottir.
 
Hun peger i den sammenhæng på forudsætningen om en konsistent metode til opgørelse af bygningers bæredygtighedsprofiler, og anfører, at den danske byggesektor gennem de seneste år er kommet tæt på at have etableret en sådan metode i form af DGNB-certificeringer samt beregningsværktøjer, der understøtter disse.
 
- En række forsknings- og udviklingsprojekter har frembragt og konsolideret Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens beregningsværktøj LCAbyg, som i dag repræsenterer en praktisk anvendelig, konsistent metode til opgørelse af bæredygtighedsprofiler, bemærker Harpa Birgisdottir.

 

Der kan vre et betydeligt potentiale i at indfre regulering af nye bygningers bredygtighed, mener seniorforsker Harpa Birgisdottir,foto:Jrgen True

Der kan være et betydeligt potentiale i at indføre regulering af nye bygningers bæredygtighed, mener seniorforsker Harpa Birgisdottir,foto:Jørgen True

 

 

Arkiv

December 2017

Erhvervsudvikling på Fyn

Sig Varmeværk sænker varmeprisen med varmepumpe

Danmark har verdens bedste energisystem

ME-GI og ME-LGI dual-fuel-motorer når 100.000 driftstimer

Stort potentiale i energioptimering af skibe og bygninger

Robotter skal sortere storskraldet

Verdens største litium-ion batteri taget i brug

Hele verden som arbejdsplads

Pressemeddelelse

Pressemeddelelse

November 2017

Markant vækst på Esbjerg-Fanø-ruten

Flere tager genvejen Spodsbjerg-Tårs

Eksportsucces i praksis

Vi skal i gang med 3D-print nu

Robotterne vil skabe vores jobs i fremtiden