Forside » Nyheder » Nyheder 

Colas Danmark gĂĄr digitalt med sit vedligehold

Henrik Kusk, Colas Danmark A/S, og Hans Chr. Jensen, Logimatic, giver hĂĄnd pĂĄ aftalen om vedligeholdssystemet INEXTIA.

 

Colas bliver verdens første bruger af det nyligt lancerede vedligeholdssystem INEXTIA, som leveres af Logimatic. Systemet er udviklet i samarbejde med Colas, som har testet den nye platform.

 
Vedligeholdssystemet INEXTIA har fokus på brugervenlighed, mobilitet og anvendelighed. INEXTIA er en cloudbaseret løsning og netop derfor faldt valget på Logimatic, da Colas Danmark skulle vælge et vedligeholdssystem.
 
- Vi har været i dialog med flere forskellige leverandører af vedligeholdssystemer, og INEXTIA er helt klart den mest fornuftige og komplette løsning, vi har set. Vi får en samlet løsning til en fast abonnementspris, så vi skal hverken tænke på hosting eller support, siger Mikkel Haldrup Jensen, maskinmester og energirådgiver hos Colas.
 
Colas’ asfaltfabrik i Nørresundby har de seneste måneder ageret sparringspartner og tester af systemet inden selve lanceringen. Det betyder, at Colas har haft mulighed for at komme med forslag til forbedringer af vedligeholdsprogrammet inden produktets lancering.
 
- Jeg har været ude og besøge Colas i Nørresundby adskillige gange og fået meget værdifulde input til, hvordan systemet kan fintunes. Vi har især haft fokus på simplicitet og brugervenlighed, men vi har også diskuteret nye features. At vi har haft en kunde involveret i udviklingsfasen er helt klart en kæmpe fordel. Det hjælper os til at udvikle et teknisk produkt, som samtidig passer til brugerens ønsker og behov i hverdagen. Samarbejdet fortsætter også efter produktlanceringen, da det er vigtigt for os, at INEXTIA bliver en succes for vores første kunde, siger Signe Skelgaard, User Experience Consultant hos Logimatic.
 
- Der er ingen tvivl om, at INEXTIA har en masse smarte tekniske features, men det er fleksibiliteten, vi faldt for. Vi kan f.eks. tilpasse systemet til den enkelte bruger, sĂĄ henholdsvis superbrugere og almindelige brugere kan se forskellige informationer. Samtidig kan hver enkelt bruger tilpasse den information der vises i systemet, og hvordan den vises i form af kolonner og widgets til deres individuelle profil, siger Mikkel Haldrup Jensen.
 

60 brugere hos Colas

Colas har 464 ansatte i Danmark og har blandt andet en fast smed pĂĄ hver fabrik. Colas forventer, at ca. 60 af deres ansatte vil komme til at arbejde med vedligeholdssystemet INEXTIA.
 
- INEXTIA bliver det første system til at planlægge vores vedligehold. Vi har måttet erfare, at vi har behov for bedre planlægning og dokumentation - især fordi vi udfører hovedparten af vores vedligehold i de tre vintermåneder, hvor asfaltarbejdet er sat på standby. Vi ønsker at samle al data i et system. Det gælder ikke kun vedligehold af maskiner, men også fakturaer, reservedele og leverandør info. Med INEXTIA kan vi endda linke leverandører til de forskellige komponenter og maskiner, siger Henrik Kusk, maskinteknisk chef hos Colas.
 
Colas har i en længere periode haft fokus pĂĄ digitalisering, og INEXTIA er blot ét af de nyeste tiltag.
- Nøgleordet er, at det skal være nemt og tilgængeligt. Vi har en travl hverdag, og derfor skal du hurtigt kunne indrapportere fejl og få et simpelt overblik over dagens opgaver. Vi skal gøre det nemt for os selv og for vores folk i marken. INEXTIA skal afløse vores nuværende huskeliste-system på papir, hvor vi ofte oplever at vedligeholdsopgaver bliver forsinket, siger Mikkel Haldrup Jensen.
 
- Vi ser mange virksomheder, der har et velfungerende papirsystem til vedligehold. Men vi lever i en digitaliseret verden, og Internet of Things følger os overalt. Derfor giver det mening med direkte adgang til joblister, billeder og fejlmelding uanset hvor du befinder dig. I dag kan du få vedligehold på farten med et cloudbaseret system og apps, hvor du kan fejlmelde med et billede fra din telefon. Colas har desuden mulighed for at opsamle data via digitale signaler fra deres maskiner, hvilket resulterer i optimeret vedligehold med præcise vedligeholdsintervaller, driftsbesparelser samt reduceret brændstofforbrug og nedetid, siger Hans Chr. Jensen, salgschef hos Logimatic.
 
Logimatic og Colas forventer at kunne gĂĄ i 100% drift med INEXTIA primo januar 2018.
 

Om Colas

Colas Danmark A/S er en af Danmarks største vejentreprenørvirksomheder. Colas dækker hele vejbygningsprocessen, fra produktion af asfalt og bitumenemulsion på egne fabrikker og drift af grusgrave, til fræsning og udlægning af asfalt i forbindelse med nyanlæg og vedligehold. Colas Danmark A/S indgår i den franskejede Colas Gruppe, der er global markedsleder inden for anlæg og infrastruktur med aktiviteter i mere end 50 lande.
 

Om Logimatic

Logimatic er virksomheden bag INEXTIA. Med sine 85 medarbejdere, har Logimatic mere end 30 ĂĄrs global erfaring i udvikling, salg, implementering og support af software, herunder vedligeholdssystemerne SERTICA og INEXTIA. Der gives professionel support til kunder over hele verden fra kontorerne i Danmark og Singapore. Løsningerne er nicheprodukter med et centralt fokus pĂĄ altid at øge vores kunders konkurrenceevne med optimeret vedligehold. 

 

 

 

Arkiv

December 2017

Kan maritime virksomheder skabe værdi af deres digitaliseringsanstrengelser?”

Batterier kan blive de nye spidslastværker

Målet bør være 55 procent vedvarende energi i 2030

Minister til Energikonferencen 2018

To maskinmestre, klar arbejdsfordeling

Nyt netværk for maskinmestre, der arbejder med Asset Management

Fra problemløsning til pædagogisk sikkerhed

Insatech udvikler fremtidens måleløsninger

Første overdækkede renseanlæg står klart

Brug for international regulering af autonome skibe

Erhvervsudvikling pĂĄ Fyn

Sig Varmeværk sænker varmeprisen med varmepumpe

Danmark har verdens bedste energisystem

ME-GI og ME-LGI dual-fuel-motorer nĂĄr 100.000 driftstimer

Stort potentiale i energioptimering af skibe og bygninger