Forside » Nyheder » Nyheder 

Danfoss leverer stærkt første halvår med høj vækst

Omsætningen i Danfoss er øget med 13 procent - eller 2,4 milliarder kroner - i første halvår af 2017.

 

Danfoss har netop leveret et halvårsregnskab med høj vækst på toplinjen og fortsætter store investeringer i digitalisering og ny teknologi.

Danfoss fortsætter fremgangen og øgede både omsætning og indtjening i årets første seks måneder, der også var præget af massive investeringer. Omsætningen voksede med 2,4 milliarder kroner til 21,8 milliarder kroner - en vækst på 13 procent, hvilket svarer til 11 procent i lokal valuta. Driftsoverskuddet før øvrige indtægter og udgifter blev løftet med 10 procent til 2,5 milliarder kroner, og nettoresultatet landede på 1,5 milliarder kroner. Cash flowet var som ventet lavere for halvåret som følge af den høje vækst og øgede investeringer.

»Vi har haft et stærkt første halvår, hvor alle Danfoss’ kerneforretninger har leveret god salgsvækst. Vi har de senere år arbejdet målrettet med at accelerere væksten ved at investere i innovation og markeder med stort potentiale, og det er det, der giver resultater. Vores vækst og indtjeningskraft giver mulighed for at investere massivt i vækst, digitalisering og ny teknologi og på den måde fortsat styrke Danfoss og vores position på markedet,« siger koncernchef Kim Fausing.

De stærke resultater er skabt på tværs af Danfoss’ kerneforretninger og markeder. Men særligt mobilhydraulik-forretningen, Danfoss Power Solutions, har leveret markant fremgang, og BRIK-landene og i særdeleshed Kina har skilt sig ud med markant vækst drevet af stigende efterspørgsel på klimavenlige og energieffektive teknologier. Samtidig klarer Danfoss sig fortsat godt på de to største markeder, Europa og Nordamerika.

Væksten kommer også fra nogle af Danfoss’ nye, innovative teknologier, herunder Danfoss Turbocor Compressors og Danfoss Silicon Power, som er vokset med tocifrede vækstrater som følge af stigende efterspørgsel på energieffektivitet og elektrificering. Det er en del af Danfoss’ strategi at satse på innovation og tilkøb af ny teknologi. I første halvår købte Danfoss to virksomheder, som har specialiseret sig i henholdsvis cloud-baserede løsninger til køleudstyr og avanceret tyndfilms-teknologi til sensorer.

»Vi investerer i innovation på flere fronter med det fælles mål at skabe vækst og bygge ledende markedspositioner globalt. En stor del af vores innovation drives gennem egne udviklingsfunktioner, men vi kigger også ud i verden efter nye teknologier og software, som kan styrke forretningen. For os handler det om, at vi også i fremtiden skal være et skridt foran og blive ved med at levere det, som vores kunder efterspørger,« siger Kim Fausing.

 

 

 

Arkiv

Oktober 2017

14 ESVAGT-skibe i den britiske del af Nordsøen

Offshore industrien og disruption

Udfordrende arbejdsopgaver hos NLMK DanSteel A/S

Danskerne sparer 298 mio. kroner på vand

Nyt 5G-netværk til fremtidens robotter

Maskinmesterskolen København flytter i egne lokaler

Batterier afløser generatorer om bord på offshore fartøj

Fjernvarmen kan indfri store dele af CO2-mål

Vestas og Siemens mødes: Vind-giganter i historisk samarbejde

Verdo samler kraftværk af kompetencer

Nyt energiværktøj til handels- og servicebranchen

Maskinmestre bidrager til væksten på Bornholm

Fjernvarmekunderne sparer penge

Kalundborg udvider med Ny Vesthavn

M/F Berlin tester helikopterplatform