Forside » Nyheder » Nyheder 

Danmark sætter ny rekord i vind

Der er i dag installeret i alt 5,3 GW vindenergi pĂĄ land og til vands i Danmark.

 

Vindmøller leverede strøm svarende til 43,6 procent af Danmarks elforbrug i 2017. Dermed slår Danmark sin egen rekord fra 2015 og sætter en milepæl, der markerer et nyt kapitel i den grønne omstilling.

 

2017 sluttede med en stormfuld december, og gennem hele året fik Danmark vind nok til, at de danske vindmøller nåede op på en samlet produktion på godt 14.700 GWh. Det viser foreløbige markedsdata fra Energinet.

 

Dermed blev 2017 et nyt rekordår for vindenergi i Danmark. Samlet producerede danske vindmøller grøn strøm svarende til 43,6 procent af det samlede elforbrug. Hidtil var rekorden fra 2015, hvor vinden leverede 42 procent.

 

Nyheden glæder Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi. Det viser nemlig, at den grønne omstilling er godt i gænge, forklarer han:

- Men det betyder også, at vi har åbnet et nyt kapitel i den grønne omstilling. Det er nemlig mindst lige så vigtigt at se på, hvordan vi bedst bruger den fantastiske ressource, at vi har en billig, grøn og stabil elforsyning. El skal nemlig erstatte benzin, olie og gas, siger Lars Aagaard.

 

20 procent færre vindmøller

Selvom vindmøller leverer en støt stigende andel af den danske elforsyning, er det ikke ensbetydende med, at antallet af møller stiger. Tværtimod er der i dag cirka 20 procent færre vindmøller i Danmark end i 2001, hvor antallet af vindmøller toppede.

 

Til gengæld bliver møllerne større og mere effektive. Hertil er hovedparten af Danmarks havvindmøller installeret siden 2001. Samlet er kapaciteten i Danmark mere end fordoblet siden 2001, så der i dag er installeret 5,3 GW vind på land og til vands.

 

Og det er en udvikling, der ikke går ubemærket hen i udlandet:

- I sin nytårstale fortalte statsminister Lars Løkke Rasmussen, at danske virksomheder imponerer med at sælge grøn teknologi over hele verden. Det er jo netop milepæle som den her, der er med til at sætte danske løsninger på dagsordenen, siger Lars Aagaard.

 

I 2020 forventes vindenergi at udgøre cirka 50 procent af Danmarks elforbrug. Samlet vil vedvarende energi, herunder sol og bæredygtig biomasse, dække 80 procent af elforbruget i Danmark.

 

 

 

Arkiv

Januar 2018

Maersk og IBM går sammen om globale blockchain-løsninger

Nyt fiberkabel til USA øger muligheden for flere datacentre

Tre kandidater til Energi- og miljøprisen 2018

Første nye maskinmestre uddannet i Esbjerg

Overkapacitet til affaldsforbrænding indtil 2025

Havn har markant betydning for Kalundborg

Danmark i robot-top-10

Fleksibelt elforbrug giver plads til flere datacentre

Danmark sætter ny rekord i vind

Fjernvarmeprisen falder - indtil videre

Varmeværker får 23 millioner kroner til store varmepumper

Stort potentiale for ny energi til droner

December 2017

Høj risiko for cyberangreb på danske virksomheder

15 mio. kr. til grønnere olie- og gasproduktion i Nordsøen

Nordhavn tester fremtidens fleksible energiløsninger