Forside » Nyheder » Nyheder 

Dansk Fjernvarme: Udfasning af PSO bør målrettes

Dansk Fjernvarme mener, at en udfasning af PSO-afgiften skal udfases for at få størst mulig gevinst.

 

Hvis regeringen ønsker at udfase den udskældte PSO-afgift, er der god grund til at målrette udfasningen for at få størst mulig gevinst. Det mener Dansk Fjernvarme, der samtidig retter en hård kritik mod regeringens planer om besparelser i forsyningssektoren.

»Hvis regeringen ønsker at udfase PSO-ordningen, vil det give god mening, hvis de målretter udfasningen mod elvarme og elintensiv industri først. Det styrker økonomien i at udbrede eldrevne varmepumper i fjernvarmesektoren og vil dermed bidrage til, at fjernvarmen kan aftage mere af den grønne el fra vindmøllerne.« 

Sådan reagerer direktør i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen, på regeringens forslag til en løsning på PSO-ordningen i finanslovsudspillet for 2017.

»Hvis regeringen derimod vil have en glidende overgang over de kommende seks år, vil vi formentlig få meget lidt eller slet ingen effekt før den sidste krone er udfaset. Det er svært at se nogle fjernvarmeselskaber, der vil investere i en ny varmepumpe i dag, hvis de kan få den 20 procent billigere i morgen,« siger Kim Mortensen.

Danskerne vil ikke få billigere varme med privatisering

Regeringen lægger i sit finanslovsudspil op til, at forsyningssektoren skal indordne sig under en ny og kraftigere regulering. Dette forslag møder kritik fra Dansk Fjernvarme, der mener, at det hviler på et meget skrøbeligt fundament. Forslaget kommer til at indgå i en ny og samlet forsyningsstrategi, som regeringen vil fremlægge senere på året.

»Jeg glæder mig til at se regeringens udspil til en ny forsyningsstrategi og håber naturligvis, at vi i den får svaret på, hvordan regeringen vil udvikle forsyningssektoren og udbygge de internationale styrkepositioner som vi har på netop energi- og særligt det grønne område,« lyder det fra Kim Mortensen.
»Hvis der er effektiviseringsgevinster at hente, hvad der uden tvivl er, så skal vi naturligvis finde dem. Men den de facto privatisering, som konsulenterne lægger op til, vil ikke give danskerne billigere fjernvarmeregninger. Det har vi set alt for mange eksempler til at kunne hoppe på,« siger direktøren.


 

 

 

Arkiv

Juni 2017

Fjernvarme falder til ny rekordlav pris

Ny dansk opfindelse renser vand med sollys

MARTEC godkendt til alle GWO-kurser

Danmark bliver vært for stor international maritim konference

Søfarende med virtual reality

Danbor bliver til Norsea

Maskinmestre skal have fleksible tilbagetræknings-muligheder

Dansk-tysk aftale åbner for større handel med strøm

Maritimt vækstteam får 25 millioner kroner om bord

Fjernvarmen investerer i 900 km nye rør

Brønderslev etablerer unik energiproduktion

Genanvendelse af affald stiger

Scandlines tager innovativt rensningsanlæg i brug

Ny etableringsstøtte til varmepumper

Mere kold luft i København