Forside » Nyheder » Nyheder 

Dansk Offshore Wind Roadshow i USA

Glenda Napier, Offshoreenergy.dk, inviterer danske offshore vind-virksomheder med pĂĄ roadshow i USA.

 

Offshore vindenergi er i vækst på det nordamerikanske marked, og derfor gennemfører Eksportrådet i Nordamerika et offshore vind-arrangement i sommeren 2018 i samarbejde med Offshoreenergy.dk.

 

Danske virksomheder inden for offshore vind med interesse i at fremme udviklingen af deres forsyningskæde i USA’s nordøstlige stater inviteres nu med på et roadshow.

 

Interessen for offshore vindsektoren fremstod tydeligt i sidste uge, da Eksportrådet i Nordamerika var vært for to velbesøgte arrangementer: et industrifokuseret supply chain-møde i New York samt et politisk orienteret Champions of Wind i kongressen i Washington D.C.

 

Et industrifokuseret vindarrangement er derfor et naturligt næste skridt set i lyset af den industrielle interesse, der blev fremhævet i disse arrangementer.

 

- Der er en pipeline på 25 gigawatts for offshore vindprojekter ud for den amerikanske og canadiske kyst. Heraf ligger 15 gigawatt placeret i tolv kommercielle områder, som allerede er bevilliget til otte stater på den amerikanske nordøstkyst. Aftageraftaler er allerede tildelt i staten Maryland, og der vil komme flere i staterne Massachusetts og muligvis New York i 2018, siger Lars Gert Lose, Danmarks ambassadør i USA.

 

Eksportrådet i Nordamerika og Offshorenergy.dk har tidligere arbejdet tæt sammen om amerikanske offshore vindprojekter i opbygningen af et supply chain-samarbejde mellem nordamerikanske og danske virksomheder. Arrangementet i sommeren 2018 vil have et lignende formål med henblik på at videreudvikle det transatlantiske forretningssamarbejde.

 

- Den amerikanske offshore vindindustri er i rivende udvikling, og Danmark har offshore virksomheder i verdensklasse, som er ivrige efter at arbejde sammen med nordamerikanske partnere. Derfor giver det god mening for Eksportrådet at videreudvikle dette initiativ, og jeg ser frem til at se denne vision blive til virkelighed, siger Glenda Napier, administrerende direktør hos Offshoreenergy.dk.

 

Eksportrådet vil i de kommende måneder fortsætte samarbejdet med Offshoreenergy.dk for at fastlægge detaljer om tidspunkt, hvilke danske virksomheder der skal involveres, hvilke amerikanske virksomheder og stater, der skal aflægges besøg hos, med videre.

 

Danske eller nordamerikanske virksomheder, der gerne vil deltage i dette arrangement, eller har yderligere spørgsmål, kan kontakte:

The Trade Council of Denmark – Wind Energy Advisory

James Glennie (jamgle@um.dk) Telefon: +1 (312) 785-1165

Offshoreenergy.dk: Glenda Napier, tlf. 42 14 91 74

 

 

 

Arkiv

April 2018

Lavere elvarmeafgift er fremsynet

Her er regeringens energiudspil

MARTEC tiltræder Danmarks nye Teknologipagt

Ă…rets Energikonference med fokus pĂĄ regeringens energiudspil

Hold fast i stærkt hjemmemarked - for eksportens skyld

Skibsfarten skal halvere udledninger inden 2050

Jylland sidder pĂĄ energijobs

Kun 0,003 procent berettigede klager over elforsyning

Energien bliver grønnere - nogle år endnu

Apple og Google sluger grøn energi

MARTEC i nyt samarbejde med TECHCOLLEGE

Verdens største havmølle sat i drift

El-kabel med gøgeunge-effekt

Verdens første LNG-drevne bulk carrier

VVS-autorisation for maskinmestre ved siden af jobbet