Forside » Nyheder » Nyheder 

Danske rådgivere skal hjælpe verdens hurtigst voksende by

 

Hovedstaden i Bangladesh er en millionby i rivende udvikling. Dhaka, der er en såkaldt mega-city, har den største befolkningstilvækst af alle storbyer i verden, og behovet for ordentlig håndtering af de stigende mængder spildevand er helt afgørende. Nu skal rådgivere fra Grontmij | Carl Bro hjælpe Dhaka til en bedre fremtid ved at sikre bedre afledning af spildevandet fra byens 12 millioner indbyggere. Miljøet bliver en anden stor vinder. I dag er det kun en lille del af det spildevand, som indbyggerne i Dhaka skaber, der rent faktisk behandles. Langt størstedelen bliver, gennem drænkanaler, ledt urenset til de nærliggende floder eller søer med store miljømæssige konsekvenser til følge. Danskerne har ekspertisen Myndighederne i Dhaka er igen søgt til Danmark i jagten på eksperter, der kan håndtere vandprojekter af den størrelse, som der her er behov for. Derfor rejser endnu et hold vandspecialister fra Grontmij | Carl Bro allerede i januar til Bangladesh for at hjælpe Dhaka Water & Waste Water med den omfattende opgave. Over de næste 18 måneder skal Grontmij | Carl Bro udarbejde en Masterplan for spildevandshåndtering i landets hovedstad samt projektere og udbyde en række presserende opgaver for i alt cirka 500 millioner kr. Projektet er finansieret af Verdensbanken og netop sat i gang. - Med de nyeste opgaver i Dhaka løser vi i alt tre meget store vandprojekter i Bangladesh, hvor der i forbindelse med opgaverne investeres godt ti milliarder kroner i fornyelse af drikkevandssystemer og spildevandshåndtering. I alle tre tilfælde lægger vi vægt på, at vi indfører nye teknologier og løsninger, som landets egne teknikere kan bruge fremadrettet. Det vil ske i samarbejde med en række danske forsyningsselskaber, som skal medvirke til at levere ’best practice’ inden for drift af forsyningssystemer – en af Danmarks styrkepositioner, når vi sammenligner på internationalt plan,” siger Vanddirektør Hans-Martin Friis Møller fra Grontmij | Carl Bro.

 

 

 

Arkiv

Oktober 2017

Udledninger fra skibsfarten stiger

Nyt dansk-kinesisk samarbejde om overskudsvarme

14 ESVAGT-skibe i den britiske del af Nordsøen

Offshore industrien og disruption

Udfordrende arbejdsopgaver hos NLMK DanSteel A/S

Danskerne sparer 298 mio. kroner på vand

Nyt 5G-netværk til fremtidens robotter

Maskinmesterskolen København flytter i egne lokaler

Batterier afløser generatorer om bord på offshore fartøj

Fjernvarmen kan indfri store dele af CO2-mål

Vestas og Siemens mødes: Vind-giganter i historisk samarbejde

Verdo samler kraftværk af kompetencer

Nyt energiværktøj til handels- og servicebranchen

Maskinmestre bidrager til væksten på Bornholm

Fjernvarmekunderne sparer penge