Forside » Nyheder » Nyheder 

Den gamle togfærge sejler på tv

I næsten to årtier fragtede ”Den gamle Dronning” passagerer mellem Korsør og Nyborg som en del af Storebæltsoverfarten og en af de store arbejdspladser for maskinmestre. I de kommende uger sender DR K en række afsnit af en ny dansk dokumentar om den tidligere Storebæltsfærge, der i dag bruges af hjælpeorganisationen Mercy Ships som hospitalsskib i Afrika.

Da den tidligere Storebæltsfærge ”Dronning Ingrid” blev taget ud af drift den 31. maj 1997, var der ingen, der havde gættet, at hun ti år senere ville sejle langs Afrikas kyster med syv operationsstuer og en besætning på cirka 400 frivillige læger, sygeplejersker, tandlæger, sygeplejersker og søfolk ombord. Siden 2007 har den ældre dame fungeret som hospitalsskib og har sejlet fra land til land i Afrika for at tilbyde gratis sundhedsydelser til nogle af verdens mest sårbare mennesker.

Det er hjælpeorganisationen Mercy Ships, der i dag ejer skibet, og som med sine cirka 400 frivillige ombord gør en forskel for børn og voksne, der ellers ikke ville få den livsændrende hjælp.

Onsdag den 25. maj blev det første ud af fire afsnit af den nye dokumentarserie ”Hospitalsskibet – Storebæltsfærgens nye mission” sendt på DR K. Den giver et enestående kig indenfor. Det er første gang, at en dansk journalist og fotograf har været ombord på skibet, der er verdens største civile hospitalsskib. Udsendelserne giver et indtryk af både behandling af patienten og driften i maskinrummet på Dronning Ingrid, der nu er døbt Africa Mercy. 

 

 

Fra kaffepause og stævnemøder til livsændrende lægehjælp

En af dem, der også glæder sig over ”Dronningens” nye mission er Nils Munk, tidligere overfartschef for al trafik mellem Korsør og Nyborg. Han husker tydeligt den sidste sejlads med den gamle togfærge i 1997. Mange mennesker var mødt op på havnen i Korsør med fakler for at sige et sidste farvel.

"Det var en meget festlig dag. Men også en underlig, sørgelig fornemmelse. En svær afsked. Et kapitel, der var helt slut,” fortæller han. I næsten to årtier havde folk drukket kaffe, fodret måger, spist, sovet og holdt forretnings- og stævnemøder ombord.

I dag drikkes der stadig masser af kaffe på hospitalsskibet, men togdækket er delt i to niveauer. Oven på de gamle togskinner er der nu 80 sengepladser og syv operationsstuer, og alene siden sidste sommer har de dannet rammen om lægehjælp til blandt andre 1.332 børn med lidelser som alvorlig læbe-ganespalte, store deformiteter i ansigtet, og ben der vender forkert.

”Hospitalsskibet – Storebæltsfærgens nye mission” vises hver onsdag kl. 19.25 og kl. 22.15 til og med 22. juni.

 

 

Arkiv

Oktober 2017

Udfordrende arbejdsopgaver hos NLMK DanSteel A/S

Danskerne sparer 298 mio. kroner på vand

Nyt 5G-netværk til fremtidens robotter

Maskinmesterskolen København flytter i egne lokaler

Batterier afløser generatorer om bord på offshore fartøj

Fjernvarmen kan indfri store dele af CO2-mål

Vestas og Siemens mødes: Vind-giganter i historisk samarbejde

Verdo samler kraftværk af kompetencer

Nyt energiværktøj til handels- og servicebranchen

Maskinmestre bidrager til væksten på Bornholm

Fjernvarmekunderne sparer penge

Kalundborg udvider med Ny Vesthavn

M/F Berlin tester helikopterplatform

Offshore industrien samles om synergien

Bygningers opførelse er mere miljøbelastende end drift