Forside » Nyheder » Nyheder 

DI: Kul er fortid

Senest i 2030 skal det være slut med brugen af kul i Danmark, mener både regeringen og Dansk Industri.

 

Dansk Industri støtter regeringens udmelding om at lukke ned for brugen af kul i Danmark i 2030.

 

Det er en klar besked fra den danske regering, og vores virksomheder bakker fuldt ud op om, at vi sætter et stop for kul fra 2030. Det sætter en vigtig kurs for, at vi lægger en ambitiøs dansk energipolitik frem mod 2030. Samtidig tager Danmark førertrøjen på - sammen med en international koalition af lande - for at leve op til Paris-aftalen. Sådan lyder meldingen nu fra Dansk Industri.

 

- Danmark har længe stået forrest i klimaindsatsen internationalt. Vi hører til de mest energieffektive nationer i verden, eksport af dansk energiteknologi er i top i EU, og vi har påtaget os en af de mest ambitiøse omstillingsforpligtelser i EU for at reducere udledningen af drivhusgasser inden for transport, boliger og landbrug, siger branchedirektør Troels Ranis, DI Energi.

 

- Vi er nu på vej til at lukke ned for brug af kul i den danske energiforsyning, fordi vi mener, at det er den rigtige kurs. Brug af kul hører fortiden til. Fremtiden handler om udnyttelse af den vedvarende energi. I disse år rasler priserne på vedvarende energi ned og er dermed det billigste valg, når der skal etableres ny energiforsyning. Det styrker den grønne omstilling både i Danmark og i udlandet, siger Troels Ranis.

 

- Det danske eksempel er ikke til at tage fejl af. Vi har mere vedvarende energi i den danske energiforsyning end de fleste andre. Vi har effektiviseret det danske energibrug markant og øget velstanden samtidig. Nu tager vi et afgørende skridt i energiomstillingen i Danmark og siger farvel til kul. Der er ikke tvivl om, at udlandet vil kigge yderligere til Danmark og de danske energiløsninger. Vi kan noget, de andre ikke kan, fastslår Troels Ranis.

 

 

 

Arkiv

Maj 2018

Nyt innovationsnetværk for energiproduktion

Wärtsilä LNGPac passerer 100 ordrer

Scandlines transporterer flere lastbiler

Vedligehold pĂĄ den holistiske mĂĄde

190 års historie er ingen hindring for vækst

PRESSEMEDDELELSE - Danskere vil fjerne plast fra verdenshavene

Nordjylland skal uddanne flere maskinmestre

En rejse med vinden

Nyt bugserfartøj sejler på LNG

Robotteknologi indtager renseanlæg

Stena Line leverer markante grønne resultater

Ny maskinmesterskole pĂĄ vej i Svendborg

Partikler har frit spil i maskinrummet

Drømmejobbet i første forsøg

Danmark skal sikre klimavenlig biomasse