Forside » Nyheder » Nyheder 

Energibyen Frederikshavns grønne løsninger bredes ud i EU

 

Energibyen Frederikshavn har de seneste tre år deltaget i et EU-projekt, Infinite Solutions, der arbejder med at finde skræddersyede finansieringsmodeller for energirenovering af private ejendomme. Løsninger fra Energibyen er nu på vej til storbyer i hele Europa.

Frederikshavn Kommunes projekt Energibyen har så stor succes med at finde opskriften på, hvordan man i praksis kan omstille en kommune til grøn energi, at resultaterne er interessante for hele Europa.

Frederikshavn Kommune er vært for EU-projektets afsluttende møde, hvor de deltagende storbyer som Stuttgart, Parma og Bordeaux nu er klar til at fortælle hinanden om resultaterne af arbejdet med for eksempel energirenovering. Frederikshavn Kommune er målt på indbyggertal den absolut mindste samarbejdspartner, men Energibyens erfaringer har allerede stor udbredelse:

»Det er klart at deltagelsen gør Energibyen kendt blandt samarbejdsparterne i Europa. Men det der virkelig betyder noget for os, er at de innovative løsninger som Energibyen har arbejdet sig frem til, og som vi har delt opskriften på, at de bliver benyttet i store byer som Riga og Bruxelles, det kan vi bruge til noget fremover,« siger Bahram Dehghan, maskinmester og chefkonsulent, Energibyen, Frederikshavn Kommune.

Frederikshavn Kommune har et mål om at overgå til 100 procent vedvarende energi senest i 2030, og i den forbindelse har arbejdet med blandt andet biogasbiler, energirenoveringer hos de private, boligforeninger og kommunale bygninger og udnyttelse af overskudsvarmen fra MAN Diesel i fjernvarmeforsyningen skabt et synligt resultat. I forhold til de europæiske samarbejdsparter i projektet, så har størrelsen på kommunen også gjort en forskel:

»Vores størrelse er en fordel, fordi den gør os i stand til at anvende hele kommunen som testcenter for innovative løsninger inden for eksempelvis energirenovering og optimal udnyttelse af boligmassen. Det kan vi gøre det uden at sætte forsyningssikkerheden over styr. Størrelsen på kommunen har også vist sig at være en fordel for vores lette tilgang til involvering af private husejere, som vi inddrager så meget som muligt,« siger Bahram Dehghan.

De tolv europæiske byers repræsentanter forlader Frederikshavn Kommune igen på fredag med bagagen fyldt af frederikshavnske energiløsninger og Energibyens sparefokus.

Energibyen Frederikshavn er medlem af flere EU-projekter, hvor Energibyens erfaringer med den grønne omstilling er omdrejningspunktet, blandt andet ét der skal understøtte udviklingen af finansieringsmodeller til andre målgrupper i byggesektoren.

 

 

 

Arkiv

Oktober 2017

Dansk energiteknologi skal indtage verdenseliten

Maskinmestre tager diplomuddannelse i vedligehold

Udledninger fra skibsfarten stiger

Nyt dansk-kinesisk samarbejde om overskudsvarme

14 ESVAGT-skibe i den britiske del af Nordsøen

Offshore industrien og disruption

Udfordrende arbejdsopgaver hos NLMK DanSteel A/S

Danskerne sparer 298 mio. kroner på vand

Nyt 5G-netværk til fremtidens robotter

Maskinmesterskolen København flytter i egne lokaler

Batterier afløser generatorer om bord på offshore fartøj

Fjernvarmen kan indfri store dele af CO2-mål

Vestas og Siemens mødes: Vind-giganter i historisk samarbejde

Verdo samler kraftværk af kompetencer

Nyt energiværktøj til handels- og servicebranchen