Forside » Nyheder » Nyheder 

Færgen kåret som Danmarks bedste passagerrederi

Ø-rederiet Færgen har modtaget prisen som - Bedste Passagerrederi - ved Danish Travel Awards.

 

Rederiet Færgen blev onsdag hædret som "Bedste Passagerrederi" til årets Danish Travel Awards. Rederiet vandt for sin passion, høje service og den gode gæsteoplevelse.

 
Færgen er landets bedste, når det handler om at bringe passagerer godt til og fra Danmark. Det står klart, efter at danskerne har stemt Færgen ind som nummer 1 i kategorien "Bedste Passagerrederi", hvor også DFDS og Color Line var nomineret.
 
Prisen blev onsdag aften overrakt ved rejsebranchens svar på Oscar-uddelingen, Danish Travel Awards, der fandt sted i Cirkusbygningen i København.
 
"Det har altid været Færgens ambition at give gæsterne den bedst mulige oplevelse om bord på vores færger. At vi i dag bliver hædret for det, er skønt. Men at passagererne selv har peget på os. er fantastisk. Prisen er resultatet af en fælles indsats fra vores dygtige medarbejdere i havnene og på vandet, der hver dag yder en eminent service, som vi nu også er blevet hædret for. Det er virkelig hele holdets fortjeneste," siger Jørgen Jensen, der er kommerciel direktør for Færgen.
 
I alt blev der uddelt 17 priser ved årets Danish Travel Awards - alle sammen på baggrund af stemmer indsamlet af analyseinstituttet Epinion fra det udvidede Danmarks-panel, der repræsenterer et udsnit af befolkningen. Dermed er der tale om brugerpriser.
 
Færgen er Danmarks største ø-rederi og har i årevis sejlet passagerer til og fra Bornholm, Samsø, Fanø, Als, Langeland og Lolland. For to år siden blev Færgen hædret med Danske Rejsejournalisters "Havfrueprisen" for sin ekstraordinære indsats for at fremme danskernes ferieoplevelser i deres eget land.
 
Nu kan rederiet altså sætte endnu en pris på præmiehylden - denne gang skænket af danskerne.
 
Om Færgen
Færgen er Danmarks største ø-rederi og sejler til henholdsvis Bornholm, Samsø, Fanø, Als, Langeland og Lolland via i alt syv forskellige ruter. Færgen står desuden bag bookingportalen Dansk Ø-ferie, der samler alle de bedste oplevelser på de danske øer ét sted og gør det muligt at booke både transport, ophold og oplevelser hjemmefra. Det sker blandt andet via såkaldte ø-hop, hvor ophold på flere øer kan kombineres og finde sted under én og samme rejse.

 

 

 

Arkiv

Februar 2018

Danmark skal hjælpe oliestat med at blive verdens grønne duks

EUs energimål kan åbne døren for dansk erhvervsliv

ESVAGTs nyeste ERRV har fået hyre i Nordsøen

Intelligente kølecontainere forudser egne fejl

Maersk afviser mandskabsløse containerskibe

Fire nye skibe skal sejle på metanol

Britiske ministre anklager Rusland for cyberangreb på Maersk Line

Data sætter ekstra skub i den grønne omstilling

En fabrik lukker og en ny åbner

Stena Lines nye superfærger tager form

Mølleproducent valgt til verdens største havmøllepark

Grænseværdi for nitrat i drikkevand er under pres

Overskudsvarme anvendes til køling hos Scandlines

Som selvstændig sætter man sin egen standard

Rederierne bør gå forrest