Forside » Nyheder » Nyheder 

Færgetrafik mellem Danmark og Sverige er i vækst

Færgetrafikken mellem Danmark og Sverige er i vækst.

 

Sommerens færgetrafik på ruterne Frederikshavn-Göteborg og Grenå-Varberg var større end forventet.

 

Sommerferien behøver ikke at foregå under sydlige himmelstrøg på fjerne destinationer. I hvert fald ikke når man er dansker eller svensker. Det er den nærliggende konklusion, efter Stena Line har opgjort sommerens færgetrafik på ruterne Frederikshavn-Göteborg og Grenå-Varberg.

 

Stena Line melder således om solid sommertrafik i både juni, juli og august, hvor det primære trafikparameter i form af antallet af overførte personbiler var højere end forventet på begge ruter. For Frederikshavn-Göteborg var antallet af overførte personbiler tre procent højere end forventet, mens samme tal var syv procent højere end forventet på Grenå-Varberg. På ruten mellem Frederikshavn og Göteborg var antallet af overførte personbiler endda 10 procent større end antallet for samme periode sidste år.

 

»Vi har haft en stærk udvikling på ruterne igennem flere år, og begge ruter er tilbage på sporet med et højt trafikniveau for højsommeren 2016, hvilket understreger, at Sverige er en meget populær destination for danskerne og vice versa. Vores klare opfattelse er, at både danskere og svenskere ønsker tryghed og sikkerhed under ferien, og derfor tilvælger vi i stigende grad vores nabolande og udforsker de mange feriemuligheder, der er her,« siger Magnus Hallberg, linjechef for Stena Lines ruter mellem Danmark og Sverige.

 

Stena Lines kundeundersøgelser viser, at svenskerne i feriesammenhæng søger naturoplevelser, historiske steder og gode strande. Alle forhold som Danmark er i stand til at opfylde. Til gengæld er danskerne vilde med Skærgården, hytteferier og aktive ferier i den rå svenske natur, ligesom oplevelsesparken Astrid Lindgrens Verden og Nordens største forlystelsespark Liseberg ligger højt på listen over udflugtsmål.

 

Med til historien hører, at færgetrafikken mellem Danmark og Sverige sidste sommer blev påvirket af, at færgen Stena Jutlandica blev påsejlet og sat ud af spil i en periode. Dermed blev en del af færgetrafikken flyttet fra ruten mellem Frederikshavn og Göteborg til ruten mellem Grenå og Varberg. Som følge af væksten i sommeren 2016 er færgetrafikken imidlertid nu fuldt ud tilbage på niveau med sommeren 2014 og endda en smule højere.

 

 

 

Arkiv

Oktober 2017

Udfordrende arbejdsopgaver hos NLMK DanSteel A/S

Danskerne sparer 298 mio. kroner på vand

Nyt 5G-netværk til fremtidens robotter

Maskinmesterskolen København flytter i egne lokaler

Batterier afløser generatorer om bord på offshore fartøj

Fjernvarmen kan indfri store dele af CO2-mål

Vestas og Siemens mødes: Vind-giganter i historisk samarbejde

Verdo samler kraftværk af kompetencer

Nyt energiværktøj til handels- og servicebranchen

Maskinmestre bidrager til væksten på Bornholm

Fjernvarmekunderne sparer penge

Kalundborg udvider med Ny Vesthavn

M/F Berlin tester helikopterplatform

Offshore industrien samles om synergien

Bygningers opførelse er mere miljøbelastende end drift