Forside » Nyheder » Nyheder 

Færgetrafik til de danske øer viser rekordvækst

Rederiet Færgens trafiktal viser vækst over hele linjen og rekorder for færgetrafikken på tre af syv ruter. Foto: Færgen.

 

Danskerne tager på ø-ferie i eget land som aldrig før. Nyeste trafiktal fra rederiet Færgen viser sommerrekorder på tre af syv ruter.


Ø-ferie i Danmark er i hastig vækst. Den konklusion er ikke til at tage fejl af ved gennemgangen af rederiet Færgens trafiktal for sommeren 2016. Her gemmer sig således en række rekorder for højsæsonens færgetrafik i det danske ørige.

Af Færgens trafiktal fremgår det, at der er vækst på alle rederiets syv ruter til de danske øer, både hvad angår antallet af passagerer og antallet af fragtede personbiler. På tre af ruterne er der endda tale om en rekordsommer med juli som den absolut største rejsemåned nogensinde målt på branchens primære trafikparameter i form af antallet af fragtede personbiler. Det drejer sig om ruterne mellem Ystad og Bornholm, Kalundborg og Samsø samt Bøjden og Fynshav. På ruten mellem Spodsbjerg og Tårs er der endvidere tale om de højeste trafiktal registreret siden etableringen af Storebæltsforbindelsen i 1998.

På de øvrige ruter mellem henholdsvis Køge og Bornholm, tyske Sassnitz og Bornholm samt Esbjerg og Fanø træder sommeren 2016 ikke ind i rekordbøgerne, men ikke desto mindre viser trafiktallene også her vækst, både hvad angår antallet af passagerer og antallet af fragtede personbiler i juli.

Også på det tyske marked er der stor interesse for ø-ferier i Danmark, idet ruten mellem Sassnitz og Bornholm i juli 2016 kan fremvise en vækst på hele 20,1 procent for antallet af fragtede personbiler. En indikation på at Bornholm er blevet en meget populær feriedestination i Tyskland.

I alt fragtede rederiet Færgen i juli 2016 751.978 passager til og fra øerne, hvilket er en stigning på 4,3 procent sammenlignet med juli 2015. Ligeledes fragtede Færgen i juli 2016 179.405 personbiler, hvilket er en stigning på 5,2 procent i forhold til juli 2015.

 

Tre procent flere passager

Samlet set steg antallet af fragtede personbiler til alle øerne i højsæsonen med tre procent sammenlignet med sidste års tilsvarende periode i form af juni, juli og august.


Færgens trafiktal harmonerer fint med tallene for udlejning af danske feriehuse. Her viser tal fra Danmarks Statistik således, at første halvår af 2016 bød på 6,1 millioner overnatninger i danske feriehuse, hvilket er det højeste registrerede antal nogensinde. Der er tale om en vækst på fem procent i forhold til samme periode i 2015, som viste sig at blive et rekordår.

For at støtte op omkring interessen for ø-ferie i Danmark søsatte Færgen sidste år bookingportalen Dansk Ø-ferie, som har til hensigt at fremme indenlandsk turisme ved at samle alle danske øer og markedsføre disse som et samlet hele. Portalen gør det muligt at skræddersy sin egen ferie ved at bestille både transport, ophold og rejser hjemmefra, ligesom den opererer med såkaldte ø-hop, hvor ophold på flere forskellige øer kan foregå under én og samme ferie.

 

 

 

Arkiv

August 2017

Russisk ordre til MAN Diesel & Turbo og AKA

Verdens største sejlskib - med dieselelektrisk hjælpemotor

Coop skifter til LED-belysning

Ansvaret skal tilbage til skibene

Indvielse af ny maskinmester-campus i Esbjerg

Alphabox skal finde motorens svageste led

Varmt spildevand muliggør stort varmepumpeanlæg

Tuco Marine leverer højtryks-spulebåd til Norge

DONG Energy sælger 50 procent af Borkum Riffgrund 2

Værdifulde råstoffer kan skabes af restprodukter

DNV GL udfører første offshore droneinspektion

Juli 2017

OSK-ShipTech A/S skriver kontrakt med Færgeselskabet Læsø

Teknologisk Institut godkendt som CEN Heat Pump KEYMARK testinstitut

Færger slår fly

Turboladere fra ABB om bord på Kinas største containerskibe