Forside » Nyheder » Nyheder 

Fjernstudie førte til job som teknisk chef

Claus Kvist begyndte på Gibo Plast A/S som elektriker. En årrække og en maskinmesteruddannelse senere kan han kalde sig teknisk chef.

 

Claus Kvist har taget maskinmesteruddannelsen pĂĄ fjernstudie og har dermed arbejdet sig frem mod sit mĂĄl, mens han hele tiden blev dygtigere. Allerede et halvt ĂĄr efter, eksamensbeviset var i hus, fik han titel af teknisk chef.

Det er ikke lange dage på skolebænken, der har gjort Claus Kvist til maskinmester – til gengæld har han slidt lange dag – og nætter – hjemme foran computeren. Claus Kvist er nemlig uddannet maskinmester på fjernstudiet på Aarhus Maskinmesterskole, samtidig med at han har arbejdet på halv tid ved siden af.

»For mig var det en rigtig god løsning at kombinere fjernstudiet med deltidsarbejde – det gjorde, at jeg hele tiden kunne følge teorien på studiet op med det praktiske i arbejdet,« siger Claus Kvist. Han har i en årrække arbejdet på plastvirksomheden Gibo Plast A/S, og kun et halvt år efter uddannelsens afslutning fik han jobbet som teknisk chef. I dag har han ansvaret for alle maskiner og al it, han har ansvar for indkøb og specifikation af maskiner, og han er i det hele taget ansvarlig for den daglige drift på Gibo Plast.

Arbejdede pĂĄ halv tid

Claus Kvist er oprindeligt uddannet elektriker, men han har altid haft en drøm om at blive teknisk chef, og ved valget af videreuddannelse gik han direkte efter målet.

»Jeg vidste godt, at jeg skulle bygge en bredere uddannelse oven på uddannelsen som elektriker, og med maskinmesteruddannelsen fik jeg både bredden og teorien, som jeg manglede,« fortæller Claus Kvist.

Han begyndte med at arbejde på fuld tid på sin daværende arbejdsplads og læse på halv tid. Da han skiftede til Gibo Plast i Skjern, byttede han om på forholdene, så studiet var på fuld tid og arbejdet bestod af to gange 12 timer om ugen.

»Jeg vil slet ikke lægge skjul på, at det var hårdt arbejde. Det krævede virkelig styrke at sætte sig til at læse fra morgenstunden de dage, hvor jeg ikke arbejdede,« siger Claus Kvist. Desuden måtte han acceptere, at der blev skruet lidt ned for det sociale liv, mens han kørte dobbeltløb med studie og job.

Læsegruppe var afgørende

Claus Kvist var i læsegruppe med fire andre mænd, og de havde faste dage, hvor de talte sammen på Skype, og arbejdede sammen om opgaver.

»Vi var gode til at bakke hinanden op, selvom vi var spredt over det meste af Jylland. Samarbejdet fungerede, som det skulle, og det var afgørende for, at vi alle sammen kom godt igennem studiet,« siger Claus Kvist. Flere af hans medstuderende havde også job på hel eller halv tid ved siden af studierne, så samlet set havde gruppen en værdifuld teknologisk referenceramme.

Også underviserne på Aarhus Maskinmesterskole var gode til at bakke op om den anderledes måde at læse på, og vejlederne var endda til rådighed om aftenen, hvor de arbejdende studenter havde tid til at fordybe sig i opgaverne. Cirka fire gange om året var der fremmøde på skolen, hvor Claus Kvist og hans medstuderende en sjælden gang stod ansigt til ansigt.

Læs hele artiklen i Maskinmesteren nr. 9.

 

 

 

Arkiv

August 2017

Mærsk sælger Maersk Oil til franske Total for 47 milliarder kroner

Russisk ordre til MAN Diesel & Turbo og AKA

Verdens største sejlskib - med dieselelektrisk hjælpemotor

Coop skifter til LED-belysning

Ansvaret skal tilbage til skibene

Indvielse af ny maskinmester-campus i Esbjerg

Alphabox skal finde motorens svageste led

Varmt spildevand muliggør stort varmepumpeanlæg

Tuco Marine leverer højtryks-spulebåd til Norge

DONG Energy sælger 50 procent af Borkum Riffgrund 2

Værdifulde råstoffer kan skabes af restprodukter

DNV GL udfører første offshore droneinspektion

Juli 2017

OSK-ShipTech A/S skriver kontrakt med Færgeselskabet Læsø

Teknologisk Institut godkendt som CEN Heat Pump KEYMARK testinstitut

Færger slår fly