Forside » Nyheder » Nyheder 

Fjernvarmen kan indfri store dele af CO2-mĂĄl

Mere solvarme skal være med til at nedbringe Danmarks CO2-udslip, mener Dansk Fjernvarme. Foto: Nils Rosenvold

 

De mindre fjernvarmeværker kan ved hjælp af solvarme og store eldrevne varmepumper sige farvel til naturgas og dermed tage en stor bid af Danmarks CO2-udslip, mener Dansk Fjernvarme.

 
172 varmeværker står på spring for at indfri regeringens klimamål udenfor kvotesektoren. Hvis de får lov. Det kræver nemlig et opgør med kraftvarmebindingen, et frit brændselsvalg og en halveret elvarmeafgift til kollektive varmepumper.
 
I disse dage skal EU-landene nå til enighed om byrdefordelingen af unionens klimamål for den ikke-kvotebelagte sektor. Danmark har fået som mål, at vi inden 2030 skal reducere vores CO2-udslip med 39 procent i den ikke-kvotebelagte sektor. Et ambitiøst mål, mener Dansk Fjernvarme, der dog også er overbevist om, at det kan lade sig gøre.
 
- Hvis ikke det hele skal handle om at skære ned, så har Danmark i dag to store håndtag at dreje på, nemlig at elektrificere den ikke-kvotebelagte sektor og få flere husstande og virksomheder over på fjernvarme. Kort sagt at trække CO2-udledning fra ikke-kvote til den kvotebelagte sektor, siger Dansk Fjernvarmes direktør Kim Mortensen.
 

Ophæv varmebindingen

Mere konkret foreslår Dansk Fjernvarme, at man ophæver kraftvarmebindingen og giver frit brændselsvalg for de fjernvarmeværker, der med en kapacitet på under 20 MW, er en del af den ikke-kvotebelagte sektor. Det drejer sig i alt om 172 varmeværker.
 
Det vil betyde, at flere ville kunne skifte til sol og biomasse, der i forhold til naturgas vil betyde en markant sænkning af CO2-udslippet.
 
Fjernvarmen vil også kunne udnytte mere af den grønne el fra vindmøllerne ved at installere store eldrevne varmepumper. Det kræver dog, at afgiften på el til kollektiv varme halveres, da det nuværende niveau gør, at det ikke er rentabelt for fjernvarmeselskaberne at installere varmepumper.
 
Samtidig foreslĂĄr Dansk Fjernvarme at konvertere flere oliefyr og naturgaskunder over pĂĄ fjernvarmen, da det vil reducere CO2-udledningen markant, fordi fjernvarmen har et betydeligt lavere CO2-udslip end olie og naturgassen.
 

Gode eksportmuligheder

Derudover pointerer Dansk Fjernvarme, at Danmark har gode muligheder for at styrke eksporten, hvis fjernvarmen får en større rolle i hele EU.
 
- Man skal huske på, at vi i Danmark har stærke erhvervsmæssige kompetencer indenfor udviklingen af grønne teknologier, der gør, at målopfyldelsen i de andre lande kan styrke den danske eksport og skabe vækst og beskæftigelse herhjemme, siger Kim Mortensen.
 
- Vi forventer, at eksporten af fjernvarmerelaterede produkter vil stige fra de nuværende 6,6 mia. kroner om året til cirka 11 mia. kroner i 2025. Det kan sagtens vise sig at blive endnu højere, hvis flere af de især østeuropæiske lande udbreder fjernvarme og fjernkøling, for at indfri deres forpligtigelse på en CO2-optimal måde, oplyser han.

 

 

 

 

Arkiv

Februar 2018

EUs energimål kan åbne døren for dansk erhvervsliv

ESVAGTs nyeste ERRV har fået hyre i Nordsøen

Intelligente kølecontainere forudser egne fejl

Maersk afviser mandskabsløse containerskibe

Fire nye skibe skal sejle pĂĄ metanol

Britiske ministre anklager Rusland for cyberangreb pĂĄ Maersk Line

Data sætter ekstra skub i den grønne omstilling

En fabrik lukker og en ny ĂĄbner

Stena Lines nye superfærger tager form

Mølleproducent valgt til verdens største havmøllepark

Grænseværdi for nitrat i drikkevand er under pres

Overskudsvarme anvendes til køling hos Scandlines

Som selvstændig sætter man sin egen standard

Rederierne bør gå forrest

Stor udbygning af vindmøller på land