Forside » Nyheder » Nyheder 

Flertal sagde nej til flere studiepladser

 

Op mod 200 studerende, der søger ind på maskinmesteruddannelsen til august, risikerer at få et nej til drømmestudiet. Årsagen er, at der i Finansloven for 2011 er indført kvoter på en stærkt efterspurgt uddannelse, og trods opbakning fra Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten er et forslag om at oprette yderligere studiepladser i år blevet stemt ned i Folketinget. Det var de socialdemokratiske folketingsmedlemmer Bjarne Laustsen, Christine Antorini, Orla Hav, Kim Mortensen og Niels Sindal, der havde fremsat forslaget. Socialdemokratiet henviste bl.a. til, at der er behov for at uddanne flere maskinmestre for at sikre Danmarks vækst og internationale konkurrenceevne. Behovet vil i de kommende år været stærkt stigende på grund af bl.a. vækst i en række industrier inden for eksempelvis offshore, skibsfart og udvikling af vedvarende energi samtidig med, at der praktisk talt ingen ledighed er i dag. Forslaget opnåede 48 stemmer, men det var ikke tilstrækkeligt. Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance stemte imod med samlet 61 stemmer. Per Jørgensen, formand for Maskinmestrenes Forening, betegner det som uacceptabelt, at et flertal i Folketinget ønsker at fastholde kvoter i en situation, hvor der er mangel på højtuddannet arbejdskraft inden for ledelse og teknologi. Han understreger, at fokus nu rettes mod at få fjernet kvoterne i de kommende finanslovsforhandlinger. - Jeg forventer, at den sunde fornuft vil sejre, og at der igen indføres frit optag til uddannelsen fra januar 2012, siger Per Jørgensen.

 

 

 

Arkiv

Januar 2018

Fyns robotklynge runder 3.200 medarbejdere

55 nye maskinmestre dimitterer fra MARTEC

IT Sikkerhedskonference

Maersk og IBM går sammen om globale blockchain-løsninger

Nyt fiberkabel til USA øger muligheden for flere datacentre

Tre kandidater til Energi- og miljøprisen 2018

Første nye maskinmestre uddannet i Esbjerg

Overkapacitet til affaldsforbrænding indtil 2025

Havn har markant betydning for Kalundborg

Danmark i robot-top-10

Fleksibelt elforbrug giver plads til flere datacentre

Danmark sætter ny rekord i vind

Fjernvarmeprisen falder - indtil videre

Varmeværker får 23 millioner kroner til store varmepumper

Stort potentiale for ny energi til droner