Forside » Nyheder » Nyheder 

Fokus på kvalitet og udvikling på nordisk maritim uddannelses- og forskningskonference

 

 

Nordiska Maskinbefälsfederationen (NMF), som repræsenterer ca. 30.000 maskinmestre og skibsofficerer i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island og Færøerne, var mandag vært ved en nordisk maritim uddannelses- og forskningskonference på Christiansborg i København.  

Maskinmestrene er en af de seneste års største erhvervs- og uddannelsessucceser i de nordiske lande. Der er fuld beskæftigelse, og der bliver i de kommende år uddannet endnu flere til et arbejdsmarked, der efterspørger maskinmestrenes kompetencer. 

Det fortalte Per Jørgensen, formand for Maskinmestrenes Forening, i sin velkomst til deltagerne ved den nordiske uddannelses- og forskningskonference. På konferencen blev der sat fokus på den fortsatte udvikling af den nordiske maritime sektor, den maritime sektors uddannelseskvalitet i henhold til internationale konventionskrav og forskning inden for det nordiske maritime område samt udvikling af rammebetingelser og nye muligheder for den maritime sektor i Norden, herunder det arktiske område. 

”I de nordiske lande har vi nærmest fuld beskæftigelse med en ledighed på under to procent, som vi forventer falder yderligere. Vi forventer, at den høje beskæftigelse for maskinmestre fortsætter – også når der kommer flere nyuddannede ud på arbejdsmarkedet. Flere uddannes og flere får job. Vi er derfor opmærksomme på, at en af flere udfordringer er at fastholde den høje kvalitet på uddannelserne,” sagde Per Jørgensen.

Per Jørgensen kom også ind på konklusionen i en ny rapport, der er udarbejdet som et led i Regeringens Vækstplan for Det Blå Danmark. Her fremhæves det, at de maritime virksomheder har brug for en vidensindsprøjtning for at være bedre rustet til fremtidens udfordringer. 

Fremtidens udfordringer kræver løsninger, der går på tværs af traditionelle forskningsskel. Derfor har udvalget udpeget fire vigtige fokusområder inden for maritim forskning, hvor der er behov for ny viden.

Det drejer sig om mere miljøvenlige og energieffektive maritime teknologier og systemer, effektiv operation, drift og vedligehold af skibe, optimering af transportkæder og logistik, og sikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø i søfarten.

I rapporten anbefales det, at relevante aktører fra forsknings- og uddannelsesinstitutioner, virksomheder, brancheorganisationer, Søfartsstyrelsen med flere går sammen om at løfte opgaven.

 

 

Formand for Maskinmestrenes Forening, Per Jørgensen på talerstolen ved den maritime uddannelses- og forskningskonference på Christiansborg.

 

 

 

 

Arkiv

Oktober 2017

Udfordrende arbejdsopgaver hos NLMK DanSteel A/S

Danskerne sparer 298 mio. kroner på vand

Nyt 5G-netværk til fremtidens robotter

Maskinmesterskolen København flytter i egne lokaler

Batterier afløser generatorer om bord på offshore fartøj

Fjernvarmen kan indfri store dele af CO2-mål

Vestas og Siemens mødes: Vind-giganter i historisk samarbejde

Verdo samler kraftværk af kompetencer

Nyt energiværktøj til handels- og servicebranchen

Maskinmestre bidrager til væksten på Bornholm

Fjernvarmekunderne sparer penge

Kalundborg udvider med Ny Vesthavn

M/F Berlin tester helikopterplatform

Offshore industrien samles om synergien

Bygningers opførelse er mere miljøbelastende end drift