Forside » Nyheder » Nyheder 

Gasforsyning er intakt, mens Tyra renoveres

Gasforbruget forventes at falde lidt fra 2018, hvorfor forsyningsbilledet selv uden gas fra Nordsøen i renoveringsperioden stadig er godt.

 

Selskaberne, der opererer i Nordsøen, og et flertal i Folketinget blev onsdag 22. marts enige om, at Tyra-anlæggene i Nordsøen skal genopbygges og ikke lukkes helt ned. Den danske gasforsyning fra Nordsøen bliver kraftigt indskrænket fra 1. december 2019 til 1. marts 2022.

Det stĂĄr klart, efter at Én af DUC (Dansk Undergrunds Consortium)-partnerne – Mærsk – har udsendt en meddelelse til gasmarkedet om, at aftalen medfører en renovering af Tyrakomplekset, og at nedlukningen af produktionen under renoveringen vil ske i perioden 1. december 2019 til 1. marts 2022. Perioden for renoveringen ligger 14 mĂĄneder senere end før antaget.

»En periode med betydelige begrænsninger i gasforsyningen fra Nordsøen gør naturligvis den danske forsyning mere sårbar. Men en udskydelse af tidspunktet for nedlukning med 14 måneder fra oktober 2018 til december 2019, som DUC parterne har meldt ud, er godt nyt,« siger Christian Meiniche, afdelingsleder for Gassystemdrift i Energinet.

Forsyningssituationen er bedre set i forhold til Energinets tidligere analyser, som var baseret pĂĄ en nedlukning allerede fra oktober 2018 frem til 2021. Dette skyldes lavere forventninger til forbruget af gas i Danmark og Sverige i den senest udmeldte periode.

Den primære forsyningskilde i renoveringsperioden bliver gas fra Tyskland kombineret med de danske gaslagre. Der vil således fortsat være tilstrækkelig kapacitet i gassystemet til at forsyne det danske og svenske gasmarked. Energinet udfører løbende analyser af forsyningssituationen og gaslagrenes status for at forebygge et øget kriseniveau. Energinet vil samarbejde tæt med interessenter for at sikre bedst mulige udnyttelse af den kapacitet, der bliver til rådighed i renoveringsperioden.

»Forbindelsen til Tyskland betyder, at vi i dag har den højeste forsyningssikkerhed nogensinde, hvor vi får gas både fra Nordsøen og fra Tyskland. Gaslagrene forsyner også de danske og svenske forbrugere, og når de er fyldte, kan de rumme knap en milliard m3 gas, hvilket svarer til cirka 30 procent af årsforbruget i Danmark og Sverige. Gaslagrene anvendes både af markedsaktørerne som supplement til forsyningen på kolde vinterdage og som nødforsyningslager i tilfælde af, at der opstår store og kritiske afbrud i forsyningen,« forklarer Christian Meiniche, og pointerer, at Energinet fortsat kan understøtte en høj forsyningssikkerhed, når der i en periode ikke vil komme gas fra Tyra-feltet.

 

 

 

Arkiv

August 2017

Russisk ordre til MAN Diesel & Turbo og AKA

Verdens største sejlskib - med dieselelektrisk hjælpemotor

Coop skifter til LED-belysning

Ansvaret skal tilbage til skibene

Indvielse af ny maskinmester-campus i Esbjerg

Alphabox skal finde motorens svageste led

Varmt spildevand muliggør stort varmepumpeanlæg

Tuco Marine leverer højtryks-spulebåd til Norge

DONG Energy sælger 50 procent af Borkum Riffgrund 2

Værdifulde råstoffer kan skabes af restprodukter

DNV GL udfører første offshore droneinspektion

Juli 2017

OSK-ShipTech A/S skriver kontrakt med Færgeselskabet Læsø

Teknologisk Institut godkendt som CEN Heat Pump KEYMARK testinstitut

Færger slår fly

Turboladere fra ABB om bord på Kinas største containerskibe