Forside » Nyheder » Nyheder 

Green Offshore Center vil skabe tusinder af havvindmøllejob

 

Med etableringen af Green Offshore Center (GOC) i juni 2011 er Esbjerg udset til at være knudepunktet for den del af værdikæden, der udfører projektering, installation, drift og vedligehold af havvindmølleparker, fortæller stifterne i en udsendt pressemeddelelse.

Målet er på kort sigt at knytte 15 virksomheder – i 2015 40 virksomheder – sammen i et tæt strategisk samarbejde om at udnytte de kommercielle muligheder i et svimlende stort marked.
 
Alene i Nordsø-området forventes i de kommende 10 år opsat ca. 10.000 havvindmøller i projekter til flere hundrede milliarder kroner.
 
- Vi bevæger os nu ind i en meget fokuseret og forretningsorienteret proces, hvor vi etablerer et stærkt samarbejde om at udnytte mulighederne inden for offshorevind, både på det nære marked i Nordsø-området og globalt, siger direktør Tom L. Nielsen, Esbjerg Erhvervsudvikling. 
 
I de kommende år forventes i EU 150.000 nye arbejdspladser inden for offshorevind, og GOC vil med udgangspunkt i Esbjerg gå efter 20 procent af det største marked, Nordsø-området.
 
Alene inden for vedligehold ventes her 10.000 nye job, hvilket med 20 procent af Nordsø-markedet vil svare til 2.000 danske arbejdspladser. Foruden nærmarkedet vil GOC ved at knytte viden, forskning og virksomheder tæt sammen være verdens førende videncenter i sin del af værdikæden og opnå global afsætning af viden og teknologi.
 
Forskningsprojekter og nye uddannelser vil skabe 1.000 nye videnjob i hele landet i 2020. Til den tid forventes det, at der som en udløber af projektet vil være skabt mindst 50 nye virksomheder.
 
Driften af GOC, der bliver todelt med fysisk udstilling/showroom samt et internationalt viden- og innovationscenter, vil over fem år koste 60 millioner kroner.
 

Kilde: www.erhvervsbladet.dk 

 

 

 

Arkiv

December 2017

Kan maritime virksomheder skabe værdi af deres digitaliseringsanstrengelser?”

Batterier kan blive de nye spidslastværker

Målet bør være 55 procent vedvarende energi i 2030

Minister til Energikonferencen 2018

To maskinmestre, klar arbejdsfordeling

Nyt netværk for maskinmestre, der arbejder med Asset Management

Fra problemløsning til pædagogisk sikkerhed

Insatech udvikler fremtidens måleløsninger

Første overdækkede renseanlæg står klart

Brug for international regulering af autonome skibe

Erhvervsudvikling på Fyn

Sig Varmeværk sænker varmeprisen med varmepumpe

Danmark har verdens bedste energisystem

ME-GI og ME-LGI dual-fuel-motorer når 100.000 driftstimer

Stort potentiale i energioptimering af skibe og bygninger