Forside » Nyheder » Nyheder 

Grossisten skal levere ekstra værdi

»Vi vil gerne være en one-stop shop, som tilbyder vores kunder alle de tekniske komponenter« siger Niels Kristian Bruun Hansen.

 

Niels Kristian Bruun Hansen er produktspecialist for procesinstrumentering hos Danmarks største tekniske grossist Lemvigh-Müller. Her skal han hjælpe kunder med at finde instrumenteringsløsninger.

 

Da Niels Kristian Bruun Hansens kone blev færdiguddannet som sygeplejerske, var det hans tur til at videreuddanne sig – efter ti år som finmekaniker.

 

»Min far arbejdede på et vandværk som smed, og han var meget betaget af maskinmesterfaget, så der ligger nok en inspiration fra ham. Da jeg så fandt ud af, at tysk – som jeg havde fravalgt i folkeskolen – ikke længere var et adgangskrav, besluttede jeg at søge om optagelse og tage forberedelseskurset,« fortæller Niels Kristian Bruun Hansen, om beslutningen i 2004 om at læse til maskinmester – efter at have arbejdet som finmekaniker, siden han blev udlært i 1994.

 

»Jeg var halvgammel, næsten 30 år, inden jeg begyndte at læse, men vi var en god blanding af studerende som kunne hjælpe hinanden gennem studiet. Jeg kunne ikke have undværet mine studiekammerater, og jeg tror faktisk, at vi var ret afhængige af hinanden for at komme godt gennem studiet« siger han videre.

 

I løbet af sin uddannelse på Københavns Maskinmesterskole blev Niels Kristian Bruun Hansen meget optaget af el- og automationsfagene. I så høj grad at han besluttede, at hans maskinmesterkarriere skulle starte med et job som havde med el og automation at gøre.

 

»Da jeg så et job slået op hos Lemvigh-Müller, hvor man skulle være teknisk supporter for salget af el- og styringsløsninger, lød det som et job, der passede rigtig godt med mine jobønsker,« fortæller han.

 

Han fik jobbet og begyndte som Front Desk Supporter hos Lemvigh-Müller i 2007.

 

Teknisk rådgivning

Efter de første år at have hjulpet kunder med at vælge løsninger inden for el og automation, herunder frekvensomformere, arbejder han i dag med instrumentering til procesmålinger, for eksempel flow, tryk og temperaturer. Han har fået titel af produktspecialist inden for procesinstrumentering og industri-VVS hos Lemvigh-Müller, der kalder sig Danmarks største tekniske grossist.

 

Det er Niels Kristian Bruun Hansens opgave at rådgive og vejlede kunderne om at finde de rigtige procestekniske løsninger. I det daglige fungerer han som teknisk bagstopper for sælgerne i marken.

 

»Vores sælgere har den primære kontakt til kunderne i det daglige, men hvis kunderne har brug for lidt mere teknisk sparring og rådgivning, træder jeg til,« fortæller han.

 

Da han oprindelig begyndte i jobbet, startede samtidig en etårig oplæringsperiode, hvor han skulle lære producenter, leverandører og produkter at kende.

 

»Som udgangspunkt kendte jeg intet til de produkter, som Lemvigh-Müller solgte. Derfor begyndte jeg med et års oplæring, som blandt andet omfattede besøg hos vores leverandører i både Danmark og udlandet,« siger han videre.

 

Indirekte salg

Procesinstrumentering er et relativt nyt område for Lemvigh-Müller.

 

»Vi startede med procesinstrumenter for tre-fire år siden. Der er mange forhold omkring procesinstrumentering, som kræver rådgivning af kunderne: Er der tale om et fast stof eller væske, som skal måles. Er materialet brandbart? Hvor store tryk anvendes i processen? Er det en ATEX-zone? Kendskab til kundernes processer er selvfølgelig en fordel. Noget kendskab har jeg med fra maskinmesteruddannelsen, andet har jeg lært senere. Som maskinmestre kommer vi jo med en bred viden om både processer og de komponenter, som er nødvendige,« fortæller han.

 

»Selvom jeg ikke er sælger som sådan, sker der selvfølgelig et indirekte salg gennem god rådgivning, når kunden føler sig godt hjulpet. Som maskinmester er der ingen processer, som er mig helt fremmede. Og hvis jeg kommer i tvivl, kan vi altid trække på eksperter hos vores leverandører, så vores kunder altid kan få et relevant svar,« siger han.

 

Læs hele artiklen her.

 

 

 

Arkiv

Oktober 2017

Udfordrende arbejdsopgaver hos NLMK DanSteel A/S

Danskerne sparer 298 mio. kroner på vand

Nyt 5G-netværk til fremtidens robotter

Maskinmesterskolen København flytter i egne lokaler

Batterier afløser generatorer om bord på offshore fartøj

Fjernvarmen kan indfri store dele af CO2-mål

Vestas og Siemens mødes: Vind-giganter i historisk samarbejde

Verdo samler kraftværk af kompetencer

Nyt energiværktøj til handels- og servicebranchen

Maskinmestre bidrager til væksten på Bornholm

Fjernvarmekunderne sparer penge

Kalundborg udvider med Ny Vesthavn

M/F Berlin tester helikopterplatform

Offshore industrien samles om synergien

Bygningers opførelse er mere miljøbelastende end drift