Forside » Nyheder » Nyheder 

Grundfos øger fortsat indtjeningen og styrker sin globale markedsposition

Grundfos-koncernen øgede indtjeningen med 200 millioner danske kroner i 2016.

 

Grundfos-koncernens nettoomsætning i 2016 nåede 24,7 milliarder danske kroner og et resultat før skat og renter (EBIT) på 2,2 milliarder danske kroner. Et stærkt andet halvår førte til en organisk vækst for året på 0,5 procent, mens det samlede salg udviklede sig negativt med -0,5 procent grundet frasalg af virksomhed. Indtjeningen blev øget med cirka 200 millioner danske kroner sammenlignet med 2015. Det oplyser Grundfos i en pressemeddelelse.

»Vores hovedprioritet i 2016 var at fortsætte vores finansielle ”turn-around” samtidig med, at vi som minimum skulle fastholde vores globale markedsandel. Med en 25 procents forbedring af vores underliggende EBIT er vi tilfredse med de resultater, vi har opnået,« siger CEO Mads Nipper og fortsætter:

»Når vi sammenligner med vores direkte konkurrenter, er det vores klare vurdering, at vi har øget vores andel af det globale pumpemarked. Trods den beskedne salgsvækst for året har vi derfor yderligere konsolideret vores position som den globalt førende leverandør af pumpeløsninger. Efter et udfordrende første halvår er vi særligt glade for, at vores salg fik stærkere momentum i anden halvdel af 2016 samtidig med, at markedet generelt svækkedes.«

Der var vækst i flere vigtige markeder som eksempelvis Tyskland, Kina, Storbritannien og en række andre asiatiske og europæiske lande. Rusland og Mellemøsten led fortsat under lavt aktivitetsniveau drevet af vigende oliepriser og generel finansiel usikkerhed. Men også salget i USA gik tilbage efter et 2015 med stærk vækst.

»Konkurrencen er hård, og vi skal konstant fokusere på at tilbyde vores kunder de mest værdiskabende løsninger og den bedste service. Samtidig skal vi hele tiden blive mere effektive, så vi kan forøge investeringerne i det, som skal skabe fremtidig vækst. Gennem 2016 har vi øget investeringerne inden for eksempelvis serviceforretningen, innovative energieffektive pumpesystemer og udviklingen af digitale tilbud. Da disse områder er blandt hjørnestenene i vores 2020 strategi, er det en udvikling, vi vil fortsætte i 2017 og de kommende år,« forklarer Mads Nipper.

 

Udvalgte nřgletal fra Grundfos, som illustrerer vćksten.

Udvalgte nøgletal fra Grundfos, som illustrerer væksten.

 

 

Arkiv

Oktober 2017

Dansk energiteknologi skal indtage verdenseliten

Maskinmestre tager diplomuddannelse i vedligehold

Udledninger fra skibsfarten stiger

Nyt dansk-kinesisk samarbejde om overskudsvarme

14 ESVAGT-skibe i den britiske del af Nordsøen

Offshore industrien og disruption

Udfordrende arbejdsopgaver hos NLMK DanSteel A/S

Danskerne sparer 298 mio. kroner pĂĄ vand

Nyt 5G-netværk til fremtidens robotter

Maskinmesterskolen København flytter i egne lokaler

Batterier afløser generatorer om bord på offshore fartøj

Fjernvarmen kan indfri store dele af CO2-mĂĄl

Vestas og Siemens mødes: Vind-giganter i historisk samarbejde

Verdo samler kraftværk af kompetencer

Nyt energiværktøj til handels- og servicebranchen