Forside » Nyheder » Nyheder 

Havvindmøller og geotermi på ønskesedlen

 

Esbjerg Havn har siden 1874 været et knudepunkt for søtransport og handel mellem Danmark og resten af verden. I dag anløber ca. 6.000 skibe årligt, og en del af dem har noget med enten off-shore vind eller olie og gas at gøre. Således blev der i 2016 udskibet 1100 MWh havvindmøller fra Esbjerg Havn. 

Havnen er arbejdsplads for 10.000 personer, og engang var den også arbejdsplads for Henning Hyllested, folketingsmedlem for EL. Han gæster Energikonference Esbjerg 2018, og derfor har vi spurgt ham, hvad han drømmer om, energiforliget indeholde. 

Olien skal erstattes af geotermi og havvindmøller, mener Henning Hyllested. Han mener, at byens boretekniske kompetencer kan omstilles til at lede efter geotermi. 

- Esbjerg skal fortsætte med at være knudepunkt for off-shore vind. Det er byen og især havnen blevet, fordi man for længst har bevist, at man kan løfte den omfattende og komplicerede opgave, det er at servicere de mange forskelligartede virksomheder, der er involveret og har udviklet kompetencer på området, forklarer Henning Hyllested. 

Enig med borgmesteren – næsten

Når det handler om ønsker til energiforliget, kan Henning Hyllested tage byens Venstre-borgmester Jesper Frost Rasmussen under armen. Fx vil Henning Hyllested fortsætte udbygningen af havvindmøller med fem nye frem mod 2030, og en af dem skal ligge ved Horns Rev, og det er et ønske, han har til fælles med borgmesteren. Og så bakker han borgmesterens tanker om GigaStorage- projektet om lagring af energi op. Når det kommer til olie og gas-udvindingen slipper enigheden imidlertid op:

- Vi skal stoppe efterforskningen efter ny olie og gas og i stedet bruge vores know-how og erfaringer på reelle vedvarende og grønne løsninger – klima og jobs kan sagtens gå hånd i hånd. Det er Esbjerg om noget et stærkt eksempel på! Det er netop, hvis man ikke videreudvikler de eksisterende kompetencer inden for offshore olie og gas til andre energiprojekter, at Esbjerg kommer til at miste sin førerposition. Brandet som ”Energi-metropol” skal vedligeholdes og udvikles, siger Henning Hyllested.

Henning Hyllested peger på, at den store boretekniske viden i Esbjerg og omegn i stedet kan bruges til at lede efter geotermi frem for olie og gas. Det skal sikre, at Esbjerg kan spille en ny rolle i omstillingen af fjernvarmenettet. 

Meld dig til Energikonference Esbjerg 2018

Det er ved at være sidste tilmeldingsfrist for Energikonference Esbjerg 2018. Den foregår 23. april, og foruden Henning Hyllested, kan du fx også møde Henrik Lund Grundfos, borgmester i Esbjerg Jesper Frost Rasmussen, samt flere MF’ ere, eksperter og Mærsk.

Energikonference Esbjerg 2018 er arrangeret af Dansk Fjernvarme og Maskinmestrenes Forening. 

Se program og tilmeld dig

Artikel ved Dansk Fjernvarme og Maskinmestrenes Forening.

 

 

 

Arkiv

April 2018

Lavere elvarmeafgift er fremsynet

Her er regeringens energiudspil

MARTEC tiltræder Danmarks nye Teknologipagt

Årets Energikonference med fokus på regeringens energiudspil

Hold fast i stærkt hjemmemarked - for eksportens skyld

Skibsfarten skal halvere udledninger inden 2050

Jylland sidder på energijobs

Kun 0,003 procent berettigede klager over elforsyning

Energien bliver grønnere - nogle år endnu

Apple og Google sluger grøn energi

MARTEC i nyt samarbejde med TECHCOLLEGE

Verdens største havmølle sat i drift

El-kabel med gøgeunge-effekt

Verdens første LNG-drevne bulk carrier

VVS-autorisation for maskinmestre ved siden af jobbet