Forside » Nyheder » Nyheder 

Hent inspiration i vandsektoren

Fjernevarmebranchen kan hente inspiration i vandsektoren.

 

I en kommende ny regulering for varmesektoren, bør man skele til regulering i vindsektoren, der vil sikre resultater, samtidig med, at forbrugerbeskyttelsen bevares, mener Dansk Fjernvarmes formand Uffe Bro.

Når regeringen skal forsøge at finde politisk opbakning til forlig om forsyningsstrategien, og myndighederne efterfølgende skal udmønte aftalen, bør de i højere grad skele til den aftale, der netop er indgået på vandområdet i stedet for den udskældte regulering på el-området.

Det mener Dansk Fjernvarme, der frygter, at politikere og embedsmænd stirrer sig blinde på den lovgivning de givetvis er mest fortrolig med, og ikke den, der vil give de bedste resultater.

»Hvis det eneste værktøj, embedsmændene har, er en hammer, så ligner alt jo et søm,« siger Dansk Fjernvarmes formand Uffe Bro og fortsætter:

»Vi har over en lang årrække set, hvordan elsektoren har skældt ud på den regulering og benckmarking de er underlagt, og det mener vi er en alvorlig kritik, man bør lytte til.«

Større ligheder mellem vand og varme

I stedet for, mener Dansk Fjernvarme, er der mere ræson i at finde inspiration i den lovgivning, der omfavner vandsektoren, der også i sin natur ligner fjernvarmen mere.

»Vandsektoren ligner på mange områder fjernvarmesektoren, da vi begge servicerer vores kunder gennem større og mindre, ikke-sammenhængende net. Produktionen sker ud fra få – mange gange lokale – kilder, og størstedelen af aktiviteterne er altovervejende monopolaktiviteter,« siger Uffe Bro.

Bevar forbrugerbeskyttelsen

Organisationen mener desuden, at reguleringen for vandsektoren i højere grad, bidrager til at indfri det potentiale sektoren har, samtidig med, at man bevarer fællesskabets værdier hos de der ejer dem.

»Vandsektorloven giver både effektiviseringer samtidig med, at forbrugerbeskyttelsen sikres. Det er fundamentet for at holde udgifterne i ro til glæde for forbrugerne,« fortæller Uffe Bro, der samtidig sender en appel til politikere og myndigheder:

»Vi vil gerne være behjælpelige med at sikre, at den regulering, der vedtages for varmesektoren, bliver så smidig og effektiv som muligt. Samtidig med at vi fortsat leverer til forbrugernes tilfredshed på vores kerneopgaver,« lød det fra formanden.

 

 

 

Arkiv

Januar 2018

Fyns robotklynge runder 3.200 medarbejdere

55 nye maskinmestre dimitterer fra MARTEC

IT Sikkerhedskonference

Maersk og IBM går sammen om globale blockchain-løsninger

Nyt fiberkabel til USA øger muligheden for flere datacentre

Tre kandidater til Energi- og miljøprisen 2018

Første nye maskinmestre uddannet i Esbjerg

Overkapacitet til affaldsforbrænding indtil 2025

Havn har markant betydning for Kalundborg

Danmark i robot-top-10

Fleksibelt elforbrug giver plads til flere datacentre

Danmark sætter ny rekord i vind

Fjernvarmeprisen falder - indtil videre

Varmeværker får 23 millioner kroner til store varmepumper

Stort potentiale for ny energi til droner