Forside » Nyheder » Nyheder 

Høj risiko for cyberangreb på danske virksomheder

Hæveautomat i Ukraine som blev sat ud af funktion af NotPetya-cyberangrebet.

 

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderer, at danske virksomheder er udsat for en aktiv trussel fra hackere, som kan udsætte virksomhederne for stadig mere avancerede cyberangreb.

 

Cyberangreb står øverst på den årlige risikovurdering fra Forsvaret Efterretningstjeneste – med det officielle navn Efterretningsmæssig Risikovurdering 2017 - En aktuel vurdering af forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed.

 

Hovedkonklusionen er, at cybertruslen mod Danmark er meget høj, og at der er tale om en vedvarende trussel. Både danske myndigheder og virksomheder er konstant udsat for forsøg på cyberspionage, især fra fremmede stater. Samtidig bliver cyberangrebene stadigt mere avancerede, ligesom der sker en spredning af avancerede hackerværktøjer til flere ikke-statslige aktører. Visse stater har desuden vist vilje til også at udføre mere offensive cyberangreb, der f.eks. har til formål at påvirke meningsdannelsen i andre lande.

 

Visse stater udfører cyberspionage mod danske virksomheder. Industrispionage via internettet er en attraktiv måde for stater at høste fordele af den viden og teknologi, som andre har brugt ressourcer på at udvikle. Fremmede stater vil derfor fortsætte med at indsamle data og stjæle intellektuel ejendom, som kan understøtte staternes økonomiske interesser eller sikre deres virksomheder fordele på det internationale marked. Truslen er derfor særligt rettet mod forskningstunge virksomheder, inden for bl.a. højteknologi, energi og medicinalindustrien, skriver FE i sin risikovurdering.

 

Der er også risiko for cyberangreb mod mål uden for Danmark. Det gælder især danske virksomheder, der er til stede i konfliktområder, hvor fremmede stater eller organiserede hackergrupper, som har evnen til at udføre alvorlige cyberangreb, har interesser, såsom i dele af Østeuropa, Mellemøsten og Sydøstasien.

 

Læs mere i FE’s Risikovurdering 2017 - En aktuel vurdering af forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed. Kan hentes på https://fe-ddis.dk

Maskinmestrenes Forening afholder den 16. januar 2018 i samarbejde med Tryg et arrangement om cyberangreb. Læs mere og tilmeld dig HER.

 

 

 

Arkiv

Januar 2018

Maersk og IBM går sammen om globale blockchain-løsninger

Nyt fiberkabel til USA øger muligheden for flere datacentre

Tre kandidater til Energi- og miljøprisen 2018

Første nye maskinmestre uddannet i Esbjerg

Overkapacitet til affaldsforbrænding indtil 2025

Havn har markant betydning for Kalundborg

Danmark i robot-top-10

Fleksibelt elforbrug giver plads til flere datacentre

Danmark sætter ny rekord i vind

Fjernvarmeprisen falder - indtil videre

Varmeværker får 23 millioner kroner til store varmepumper

Stort potentiale for ny energi til droner

December 2017

Høj risiko for cyberangreb på danske virksomheder

15 mio. kr. til grønnere olie- og gasproduktion i Nordsøen

Nordhavn tester fremtidens fleksible energiløsninger