Forside » Nyheder » Nyheder 

Højere elpriser for erhvervskunder i andet halvår 2016

Erhvervsforbrugernes rene elpriser, eksklusiv transmission og nettariffer, steg fra første halvår til andet halvår 2016.

Andet halvår 2016 har været præget af stigende men fortsat lave spotpriser på el. Sammenholdt med spotprisen på el har erhvervsforbrugernes elpris, eksklusiv betaling for transmission, nettariffer, PSO og andre afgifter, været højere for alle størrelser af forbrug i andet halvår 2016. Erhvervsforbrugerne betaler 2-4 øre/kWh mere end i første halvår 2016.

En højere pris i andet halvår afspejler blandt andet den stigende spotpris. Den pris, som erhvervsforbrugerne betaler, er desuden generelt lidt højere end spotprisen. Denne forskel skyldes blandt andet abonnementsbetalinger og andre handelsomkostninger, der indregnes i prisen, samt at nogle erhvervsforbrugere køber el på fastpriskontrakter for at forsikre sig mod prisændringer.

I perioder med faldende spotpriser som i 2015 kan det have låst nogle erhvervsforbrugere til en højere pris end den variable pris. Omvendt kan det være en fordel, hvis fastpriskontrakterne er indgået på et tidspunkt med lavere forventninger til prisudviklingen end den faktiske udvikling i spotprisen.

 

Udvikling i elprisen fordelt p forbrugsstrrelser.

Udvikling i elprisen fordelt på forbrugsstørrelser.

 

Det kan blandt andet være en af årsagerne til, at forskellen mellem erhvervsforbrugernes elpriser og spotpriserne er mindsket i andet halvår 2016 i forhold til tidligere perioder.

Energistyrelsen har siden 2014 udarbejdet elprisstatistikken for erhvervsforbrugere, der er baseret på indberetninger fra de enkelte el-handelsselskaber.

Læs mere om statistikkens resultater og sammenligning med tidligere perioder.

 

 

Arkiv

April 2018

Kun 0,003 procent berettigede klager over elforsyning

Energien bliver grønnere - nogle år endnu

Apple og Google sluger grøn energi

MARTEC i nyt samarbejde med TECHCOLLEGE

Verdens største havmølle sat i drift

El-kabel med gøgeunge-effekt

Verdens første LNG-drevne bulk carrier

VVS-autorisation for maskinmestre ved siden af jobbet

Global vækst gennem uddannelse

SerEnergy leverer grønne brændselsceller

Har du styr på dine kritiske målinger?

LINDØ port of ODENSE udbygger havnen

Stor stigning i det grønne energiforbrug

Industriklynge med synergi

Lederuddannelse giver nødvendigt overblik