Forside » Nyheder » Nyheder 

Hvad ønsker en energimetropol sig i forligsgave?

 

Energimetropol Esbjerg fik ny borgmester ved årsskiftet - og tilmed en energikyndig en af slagsen. Mød Jesper Frost Rasmussen (V) på Energikonference 2018.


Landets femtestørste by, Esbjerg, er landets ubestridte offshore hovedstad med 13.500 ansatte i lokale energivirksomheder.

 

Og hvad ønsker en energimetropol sig så ved det kommende energiforlig?

 

Vi har spurgt Esbjergs nye borgmester, Jesper Frost Rasmussen (V), som deltager på Energikonference 2018. Han er nemlig ingen novice udi energi - som tidligere direktør for DIN Forsyning, har han stået i spidsen for fusionen mellem forsyningsselskaberne i Varde og Esbjerg.

 

- Jeg håber, en ny energiaftale indeholder endnu en vindmøllepark på Horns Rev, men også en erkendelse af at vi ikke - i vores iver efter den grønne omstilling - glemmer at holde fast i, at vi er selvforsynende på olie og gas. Det skal vi gerne fortsætte med mange år endnu, forklarer Jesper Frost Rasmussen.

 

- Det kræver også fortsat udvikling af rammevilkårene for aktiviteterne i Nordsøen. I relation til fjernvarme - håber jeg aftalen sikrer størst mulig frihedsgrad i forhold til brændselsvalg og en afskaffelse af kraftvarmekravet, så vi lokalt har de bedste muligheder for at tage de rigtige beslutninger.

 

Fjernvarme centralt i nyt lagringsprojekt

Esbjerg er også i front, når det gælder tanker om at integrere el og varme, for der er et stort ønske om at etablere et pilotprojekt for lagring af energi. Tankerne bag det såkaldte GigaStorage-projekt er at brugebillig vindmøllestrøm til at opvarme vand, som lagres i 20 meter dybe vandbassiner. Vandet kan så på et senere tidspunkt bruges i fjernvarmesystemet, når strømmen er dyrere eller vinden knap.

 

- Giga Storage er et spændende pilotprojekt, som forhåbentlig kan være med til at binde energisystemerne sammen på en fornuftig måde, så man kan udnytte overskudsstrømmen til fjernvarme på fornuftig vis, siger Jesper Frost Rasmussen.

 

- Fjernvarmenettet er helt afgørende i GigaStorage-projektet, da hele meningen med projektet er, at forskellige typer af grøn energi konverteres til varmt vand, som bruges i fjernvarmesystemet. Systemet er det ”missing link” mellem el- og varmesystemerne, som kan sikre bedre udnyttelse af overskuds-strøm til anvendelse i fjernvarmesektoren.

 

Vil du møde Jesper Frost Rasmussen, energi- forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), flere MF’ ere, eksperter og virksomheder som Grundfos og INEOS, skal du reservere den 23. april i din kalender. Energikonference 2018 er arrangeret af Dansk Fjernvarme og Maskinmestrenes Forening.

 

Se program og meld dig her

Kilde: Dansk Fjernvarme og Maskinmestrenes Forening

 

 

 

Arkiv

April 2018

Lavere elvarmeafgift er fremsynet

Her er regeringens energiudspil

MARTEC tiltræder Danmarks nye Teknologipagt

Ă…rets Energikonference med fokus pĂĄ regeringens energiudspil

Hold fast i stærkt hjemmemarked - for eksportens skyld

Skibsfarten skal halvere udledninger inden 2050

Jylland sidder pĂĄ energijobs

Kun 0,003 procent berettigede klager over elforsyning

Energien bliver grønnere - nogle år endnu

Apple og Google sluger grøn energi

MARTEC i nyt samarbejde med TECHCOLLEGE

Verdens største havmølle sat i drift

El-kabel med gøgeunge-effekt

Verdens første LNG-drevne bulk carrier

VVS-autorisation for maskinmestre ved siden af jobbet