Forside » Nyheder » Nyheder 

Jeg vidste ikke, hvad en maskinmester var

Samuel Andersson Moore går direkte fra maskinmesteruddannelsen til job som projektleder hos Vestforbrænding.

 

Samuel Andersson Moore er nyuddannet maskinmester og går direkte fra uddannelsen til job som projektleder på Vestforbrænding. Inden uddannelsen kendte han intet til maskinmesterfaget.

 
»Jeg gik som arbejdsmand i et murerfirma og vidste ikke, hvilken uddannelsen jeg skulle tage. Så mødte jeg en gammel maskinmester, som sagde, at jeg selvfølgelig skulle være maskinmester. Den uddannelse havde jeg aldrig hørt om, men jeg besøgte skolen og har ikke været i tvivl siden. Det har været den helt rigtige uddannelsen for mig.
 
Maskinmesteruddannelsen rummer en rigtig god kombination af teknik og ledelse. Det har været en hård uddannelse, hvor man i perioder virkelig har været udfordret på både tid og forståelse. Men jeg kan godt lide, at man får en bred teknisk viden uden at blive specialist. Man kan arbejde med mange områder, både teknisk og ledelsesmæssigt. Uddannelsen er ikke bundet til en bestemt branche, så mulighederne står åbne mange steder. Og så er der jo gode jobmuligheder i øjeblikket, og det betyder også noget.
 
Jeg vil gerne arbejde videre med ledelse. Vi lavede bachelorprojekt hos Vestforbrænding om en vandrensningsproces, og det gik rigtig godt. Da jeg så de søgte en projektleder, søgte jeg jobbet og fik det. Så nu skal jeg til at arbejde med forskellige typer projekter, både med kraftvarmeproduktion og byggeprojekter. Det glæder jeg mig meget til. Ledelse er spændende. Jeg har noget teori med fra uddannelsen, men en god leder bliver man først ved at prøve det i praksis. Så det skal jeg begynde på nu, men maskinmesteruddannelsen giver nogle gode redskaber til at starte en lederkarriere, og oveni har Vestforbrænding hele den tekniske pallette, så man også kan udvikle sig i den retning, « siger Samuel Andersson Moore.

 

 

 

Arkiv

December 2017

Insatech udvikler fremtidens måleløsninger

Første overdækkede renseanlæg står klart

Brug for international regulering af autonome skibe

Erhvervsudvikling pĂĄ Fyn

Sig Varmeværk sænker varmeprisen med varmepumpe

Danmark har verdens bedste energisystem

ME-GI og ME-LGI dual-fuel-motorer nĂĄr 100.000 driftstimer

Stort potentiale i energioptimering af skibe og bygninger

Robotter skal sortere storskraldet

Verdens største litium-ion batteri taget i brug

Hele verden som arbejdsplads

Pressemeddelelse

Pressemeddelelse

November 2017

Markant vækst på Esbjerg-Fanø-ruten

Flere tager genvejen Spodsbjerg-TĂĄrs