Forside » Nyheder » Nyheder 

Kalundborg Havn stĂĄr foran havneuddybning

Kaj 15 i Kalundborg Havn bliver klar til anløb fra fartøjet Lewek Constellation, der kræver maksimal dybde i havnebassinet.

 

For at kunne imødegå krav fra sine største kunder har Kalundborg Havn sat gang i et renoveringsprojekt, der skal øge vanddybden i havnen.

 

Når store skibe anløber Kalundborg Havn, har de brug for plads – særligt i dybden. Faktisk er Kalundborg Havn kontraktligt forpligtet til at sikre minimum 10 meters vanddybde i Dokhavnen ved kaj 15. Ad åre er vanddybden imidlertid faldet til omkring 9,5 meter på grund af såkaldt tilsiltning, hvor sand og biomateriale samler for eksempel tang på bunden af havnebassinet.

 

Løsningen er at foretage en delvis oprensning og uddybning af havnen, hvor omkring 16.800 m3 materiale skal fjernes fra et område på cirka 20.000 m2 i Dokhavnsbassinet foran Kaj 15.

 

»Projektet sikrer, at de største subsea-skibe kan komme til kaj og laste i Kalundborg Havn. Den del er enormt vigtigt, for det betyder, at vi fortsat kan servicere vores kunde NOV Flexibles og dens ankommende specialfartøjer. Dermed er netop denne anlægsinvestering også afgørende for Kalundborg Havn, fordi den fastholder vores unikke position som Sjællands dybeste havn,« siger havnedirektør Bent Rasmussen.

 

Kalundborg Havn har allerede udbudt opgaven i en licitation og tildelt den til Svendborg Uddybning, der er specialister på området. Arbejdet går i gang inden for nær fremtid og forventes afsluttet allerede i slutningen af januar 2017.

 

På den måde kan Kaj 15 blive klar til anløb fra fartøjet Lewek Constellation, der kræver maksimal dybde i havnebassinet. Fartøjet er en af verdens største kabel- og pipeline-udlæggere og kommer til Kalundborg i begyndelsen af februar for at afhente pipelines til et stort projekt i Ghana.

 

Havnedirektør Bent Rasmussen oplyser, at oprensningsopgaven vil andrage cirka en million kroner.

 

Netop vanddybden er et særligt kendetegn for Kalundborg Havn, der er Sjællands dybeste havn, hvilket spiller en væsentlig rolle for skibstrafikken. Alle prognoser på området peger således på, at fremtidens skibe bliver større og stikker dybere, og allerede nu begrænser små vanddybder sejladsen i de danske havne.

 

 

 

Arkiv

August 2017

Mærsk sælger Maersk Oil til franske Total for 47 milliarder kroner

Russisk ordre til MAN Diesel & Turbo og AKA

Verdens største sejlskib - med dieselelektrisk hjælpemotor

Coop skifter til LED-belysning

Ansvaret skal tilbage til skibene

Indvielse af ny maskinmester-campus i Esbjerg

Alphabox skal finde motorens svageste led

Varmt spildevand muliggør stort varmepumpeanlæg

Tuco Marine leverer højtryks-spulebåd til Norge

DONG Energy sælger 50 procent af Borkum Riffgrund 2

Værdifulde råstoffer kan skabes af restprodukter

DNV GL udfører første offshore droneinspektion

Juli 2017

OSK-ShipTech A/S skriver kontrakt med Færgeselskabet Læsø

Teknologisk Institut godkendt som CEN Heat Pump KEYMARK testinstitut

Færger slår fly