Forside » Nyheder » Nyheder 

Kan LNG-retrofit betale sig?

»Hvis det viser sig, at skibenes grønne aftryk er meget vigtigt for kunden, må man vurdere, om det er værd at foretage en investering i en LNG-løsning

 

Skal rederierne retrofitte til LNG eller søge nye markeder for at bevare deres konkurrenceevne på fremtidens offshoremarked? Det er emnet for maskinmester Asger Haugs bachelorprojekt.


Af Joel Goodstein – Foto Michael Vienø og Harald Pettersen


Hvordan bevarer man som rederi bedst sin konkurrenceevne på offshoremarkedet, hvor både omkostninger og miljøkrav får stadig stigende betydning, når der indgås kontrakter? Det har maskinmester Asger Haug beskæftiget sig med i sit bachelorprojekt. Det konkrete udgangspunkt er Esvagt Stavanger, som han selv har sejlet med, men de problemstillinger, som Asger Haugs projekt beskæftiger sig med, har relevans for alle rederier på offshoremarkederne i Nordeuropa og Nordsøen, mener han.

»Mit udgangspunkt var de stigende miljøkrav til skibe, der skal sejle i NECA-zonerne i de nordeuropæiske farvande. Her står rederierne over for skærpede krav til deres NOx-udledninger. Det medfører også nye krav fra deres kunder, ikke mindst olieselskaberne. Det grønne ”fodaftryk” bliver formodentlig et vigtigere parameter fremover. Måske bliver det ligefrem et krav, at offshorefartøjer skal sejle på LNG i fremtiden,« siger Asger Haug.

I så fald har Esvagt en udfordring, da rederiet p.t. ingen LNG-fartøjer har i sin flåde. Men Asger Haug undersøger i sit bachelorprojekt, om det kan betale sig at foretage en LNG-retrofitting af et fartøj som Esvagt Stavanger – for dermed at forbedre chancen for at forlænge skibets kontrakt med Statoil.

Esvagt Stavanger er pĂĄ en 10 ĂĄrs-kontrakt med Statoil, men kontrakten skal genforhandles og fornys i 2019. Der er tale om et Emergency Response and Recovery Vessel, ERRV, som ligger ved produktionsplatforme i den norske sektor.

Klar til kontraktfornyelse

Flere rederier, som servicerer olie-gas-branchen, er hĂĄrdt ramt som en direkte konsekvens af den halverede oliepris. Mange rigge og skibe er lagt op eller ligger i havn og venter pĂĄ opgaver.

»Det ligner lidt en udskilningsløb i øjeblikket, og man skal som rederi tænke frem til næste kontraktfornyelse allerede nu: Hvad bliver kundens krav? Selvom Esvagt først skal forny deres kontrakt med Statoil i 2019, bliver de nødt til at beslutte, om nogle af deres skibe skal retrofittes allerede ved førstkommende dokning i 2017 for at blive mere konkurrencedygtige. Mit projekt er et bud på, om det kan betale sig at retrofitte Esvagt Stavangers dieselelektriske system til LNG,« siger Asger Haug, som dog understreger, at hans projekt er relevant for alle rederier, som overvejer LNG-retrofitting af dieselelektriske ERRV-fartøjer, der bruges i den norske offshoresektor.

»LNG har flere fordele sammenlignet med diesel. Der er ingen svovludledning, 20 procent CO2-reduktion, betydelig mindre NOx-udledning, en lidt lavere brændstofpris, mindre forbrug af smøreolie og mindre vedligehold på LNG-systemerne. En yderligere fordel ved LNG er, at skibene ikke behøver gå i havn for at bunkre. På norsk sokkel tillader kunden ikke deres underleverandører at bunkre diesel på havet, men det gælder ikke for LNG, da det bare ville fordampe ved et spild. Så med LNG er der mulighed for at bunkre til havs. På den måde kan du tilbyde kunden flere arbejdsdage til søs, og kunden sparer udgifter til et afløserfartøj, mens du skulle have bunkret i land,« siger Asger Haug.

Læs hele artiklen her.

 

Esvagt Stavanger, som er udgangspunktet for Asger Haugs bachelorprojekt, er et Emergency Response and Recovery Vessel, som opererer i den norske sekto

Esvagt Stavanger, som er udgangspunktet for Asger Haugs bachelorprojekt, er et Emergency Response and Recovery Vessel, som opererer i den norske sekto

 

 

Arkiv

Oktober 2017

Udledninger fra skibsfarten stiger

Nyt dansk-kinesisk samarbejde om overskudsvarme

14 ESVAGT-skibe i den britiske del af Nordsøen

Offshore industrien og disruption

Udfordrende arbejdsopgaver hos NLMK DanSteel A/S

Danskerne sparer 298 mio. kroner pĂĄ vand

Nyt 5G-netværk til fremtidens robotter

Maskinmesterskolen København flytter i egne lokaler

Batterier afløser generatorer om bord på offshore fartøj

Fjernvarmen kan indfri store dele af CO2-mĂĄl

Vestas og Siemens mødes: Vind-giganter i historisk samarbejde

Verdo samler kraftværk af kompetencer

Nyt energiværktøj til handels- og servicebranchen

Maskinmestre bidrager til væksten på Bornholm

Fjernvarmekunderne sparer penge