Forside » Nyheder » Nyheder 

Lavere elvarmeafgift er fremsynet

Kim Mortensen roser regeringens udspil om permanent lavere elvarmeafgift.

 

Ros til regeringen for udspil om permanent lavere elvarmeafgift fra fjernvarmeselskabernes brancheforening. 

Regeringen vil reducere elvarmeafgiften permanent fra de cirka 40 øre pr. kWh i dag til 15 øre pr. kWh. Sådan lyder forslaget fra regeringen i dag i Altinget, hvor skatteminister Karsten Lauritzen præsenterer forslaget.

En reduktion i elvarmeafgiften på det niveau er et rigtig godt skridt på vejen til at sikre økonomi i, at fjernvarmeselskaberne kan investere i eldrevne varmepumper. Det vil sikre en bedre udnyttelse af den stigende mængde strøm fra vindmøllerne til opvarmning i fjernvarmen.


»Hvis der kan samles flertal i Folketinget til dette forslag, så er det en rigtig god nyhed for fjernvarmekunderne. Det vil gøre det billigere at være fjernvarmekunde, og det vil give fjernvarmeselskaberne mulighed for at bruge vindmøllestrømmen, når der ellers ikke er efterspørgsel efter el,« siger Kim Mortensen, der er direktør i fjernvarmeselskabernes brancheforening Dansk Fjernvarme.
 

Regeringens forslag styrker kollektiv opvarmning

Dansk Fjernvarmes analyser viser, at en reduktion, hvor elvarmeafgiften lander på 15 øre. pr. kWh. lige præcis er det niveau, der sikrer bedst mulig økonomi i varmepumper i fjernvarmen.

 


»Det er klart, at hvis man alene tjener penge på at sælge el, så ønsker man sig så lav en afgift som overhovedet muligt, med øget elforbrug til følge. Men hvis man er optaget af at skabe et sammenhængende energisystem, hvor fjernvarme og de mange års investeringer i infrastruktur, udnyttes bedst muligt og fjernvarmens evne som lager for vindmøllestrøm styrkes, så har man en interesse i at afgiften lander på et niveau, der styrker den kollektive opvarmning,« siger Kim Mortensen, der repræsenterer landets 400 fjernvarmeselskaber.


Lavere elvarmeafgift står højt på ønskelisten

Hvis fjernvarmeselskaberne skal bruge den stigende mængde vindmøllestrøm og samtidig have mulighed for at udnytte de store mængder overskudsvarme, der blandt andet kommer fra de mange nye datacenter, kræver det, at de får økonomi i at investere i kollektive varmepumper. Det har den høje elvarmeafgift, samt en høj afgift på selve overskudsvarmen indtil i dag stået i vejen for. Derfor har de mange fjernvarmeselskaber, der har adgang til billig overskudsvarme fra industrien, haft en lavere elvarmeafgift højt på ønskelisten.

 


»Jeg er rigtig glad for, at regeringen har lyttet til fjernvarmeselskaberne, der netop har efterlyst en permanent reduktion i elvarmeafgiften. Det fortjener regeringen ros for. Nu vil vi så afvente regeringens samlede udspil, hvor vi håber de vil præsentere flere forslag, der kan hjælpe selskaberne med at reducere prisen på fjernvarme,« siger Kim Mortensen, der fortsætter:


»Jeg håber at regeringen også har lyttet til de mange fjernvarmeselskaber, der ønsker større frihedsgrader og derfor ophæver de forældede krav om, at selskaberne både skal producere el og varme og samtidig ophæver tvangsbindingen til dyr naturgas som selskaberne er bundne til.«

 

 

 

Arkiv

Maj 2018

Nyt innovationsnetværk for energiproduktion

Wärtsilä LNGPac passerer 100 ordrer

Scandlines transporterer flere lastbiler

Vedligehold på den holistiske måde

190 års historie er ingen hindring for vækst

PRESSEMEDDELELSE - Danskere vil fjerne plast fra verdenshavene

Nordjylland skal uddanne flere maskinmestre

En rejse med vinden

Nyt bugserfartøj sejler på LNG

Robotteknologi indtager renseanlæg

Stena Line leverer markante grønne resultater

Ny maskinmesterskole på vej i Svendborg

Partikler har frit spil i maskinrummet

Drømmejobbet i første forsøg

Danmark skal sikre klimavenlig biomasse