Forside » Nyheder » Nyheder 

Maersk afviser mandskabsløse containerskibe

A.P Møller-Mærsks Group CEO Søren Skou tror ikke på, at der kommer til at sejle autonome containerskibe uden besætninger i hans tid som Mærsk-gruppens øverste chef.

 
A.P. Møller-Mærsks containerskibe kommer ikke i overskuelig fremtid til at sejle uden mandskab, selv om teknologien måske muliggør det.
 
Sådan lyder meldingen fra Søren Skou, Group CEO for A.P. Møller Mærsk A/S, i et interview med Bloomberg News.
 
A.P Møller-Mærsk har allerede udnyttet ny teknologi og automation til at reducere mandskaberne på sine skibe, og Søren Skou ser begrænsede effektiviseringsgevinster ved at fjerne de sidste besætningsmedlemmer.
 
Søren Skou mener endvidere, at det er usandsynligt, at containerskibe kommer til at sejle uden mandskab i hans tid som øverste ansvarlige for Mærsks containerflåde.
 
Han siger til Bloomberg News, at mandskabsstørrelserne nu har nået et niveau, hvor der ikke kan reduceres yderligere i antallet af søfolk.
 
- Selv om teknologien udvikler sig, forventer jeg ikke, at vi får lov til at sejle med 400 meter lange containerskibe, der vejer 200.000 tons uden mennesker ombord, siger den øverste chef for A.P. Møller-Mærsk.
 
- Jeg tror ikke, at mandskabsløse skibe vil være en drivkraft for effektivitet, i hvert fald ikke i min tid, fortsætter han.
 
Der er mere end 6.000 skibe i den globale containerflĂĄde, og de kan transportere 22 millioner standard 20-fods containere, estimerer Alphaliner.
 
Containerskibene er blevet større, men effektiviseringer og automatisering har holdt besætningsstørrelserne nede, hvilket betyder, at A.P. Møller-Mærsk har brug for mindre end halvdelen af de søfolk, som sejler med containere sammenlignet med for 20 år siden.

 

Kilde: Bloomberg News

 

Ingen mandskabsløse containerskibe i min tid, siger Søren Skou, Group CEO for A.P. Møller-Mærsk.

 

 

 

Arkiv

Maj 2018

Nyt innovationsnetværk for energiproduktion

Wärtsilä LNGPac passerer 100 ordrer

Scandlines transporterer flere lastbiler

Vedligehold pĂĄ den holistiske mĂĄde

190 års historie er ingen hindring for vækst

PRESSEMEDDELELSE - Danskere vil fjerne plast fra verdenshavene

Nordjylland skal uddanne flere maskinmestre

En rejse med vinden

Nyt bugserfartøj sejler på LNG

Robotteknologi indtager renseanlæg

Stena Line leverer markante grønne resultater

Ny maskinmesterskole pĂĄ vej i Svendborg

Partikler har frit spil i maskinrummet

Drømmejobbet i første forsøg

Danmark skal sikre klimavenlig biomasse