Forside » Nyheder » Nyheder 

Maersk Drilling skal ansætte flere

 

Maersk Drilling er gået på jagt efter 1.100 nye medarbejdere til fire nye boreplatforme i Nordsøen og to nye boreskibe. Maersk Drilling, der er et af Mærsk Gruppens hurtigst voksende virksomheder, har indledt jagten på en ny generation af medarbejdere offshore.

Under overskriften "Maersk Drilling har brug for 1.100 nye ansatte" har selskabet indledt en stor annoncekampagne.

"Med annoncen ønsker vi at give et signal om perspektiverne. Vi er ved at bygge seks forskellige enheder på forskellige værfter i øjeblikket. De bliver leveret i løbet af 2013 og 2014 og til at bemande dem, skal vi bruge omkring 1.100 mand. En del er ingeniører og andre, der arbejder på land, men langt størstedelen vil være off shore-medarbejdere. for at sikre, at der er ordenligt trænet, skal vi ud og søge allerede nu, siger Michael Harboe-Jørsensen, pressechef hos Maersk Drilling.

Og der er mere at komme efter. Hvis Maersk Drilling følger sin væskstrategi, vil selskabet i de følgende år skulle udvide medarbejderstaben med op til 3.000 mand frem mod 2016.

Annonceringen sker i Skandinavien og Storbritannien, når det handler om boreriggene, mens der annonceres mere internationalt til boreskibene.

"Vi har primært brug for folk til at arbejde off shore. Deres baggrund kan være alt fra personer med håndværksmæssig baggrund til maskinmestre og ingeniører," siger Michael Harboe-Jørgensen.

Han medgiver, at det kan blive lidt af en udfordring at finde 1.100 medarbejder med tilstrækkelig specialiseret viden. Især rigg-industrien er vokset kraftigt de seneste år, og samtidig er alderfordelingen skæv.

"Der er mange i den ældre ende af skalaen med den nødvendige erfaring. Dem er der stor konkurrence om. Og så er der en del yngre, som ikke har samme erfaring. Når det er sagt, så har vi gjort det før, da vi i perioden 2007 til 2010 skulle finde 1.800 medarbejdere, så det bliver ikke noget, der kan true vores planer. Men det kræver et stykke seriøst arbejde af vores HR-afdeling."

Maersk Drilling er blevet udset til at være et af de forretningsben, Mærsk-koncernen satser på. Sidste år blev der investeret omkring 20 milliarder kr. i selskabet.

Kilde: www.jv.dk

 

 

 

Arkiv

April 2018

Jylland sidder på energijobs

Kun 0,003 procent berettigede klager over elforsyning

Energien bliver grønnere - nogle år endnu

Apple og Google sluger grøn energi

MARTEC i nyt samarbejde med TECHCOLLEGE

Verdens største havmølle sat i drift

El-kabel med gøgeunge-effekt

Verdens første LNG-drevne bulk carrier

VVS-autorisation for maskinmestre ved siden af jobbet

Global vækst gennem uddannelse

SerEnergy leverer grønne brændselsceller

Har du styr på dine kritiske målinger?

LINDØ port of ODENSE udbygger havnen

Stor stigning i det grønne energiforbrug

Industriklynge med synergi