Forside » Nyheder » Nyheder 

Maersk Oil flytter til Esbjerg – og fyrer 160 medarbejdere

 

I løbet af 1. kvartal 2017 foretager Maersk Oil en stor organisationstilpasning i den danske del af forretningen.

Maersk Oil forlader sin adresse i København og samler alle sine danske aktiviteter i Esbjerg.  Det sker som følge af den store organisatoriske forandringsproces, som er i gang i hele Maersk-koncernen.

Maersk Oil kalder selv ændringen for en ”forenkling” af organisationen, som skal øge effektiviteten og sikre eksekvering af den overordnede strategi.

Formålet er ikke mindst en omkostningsreduktion. På sigt skal organisationstilpasningen være med til at sikre ”det fulde potentiale” ved indvindingen fra Nordsøen, lyder det videre.

Organisationsændringen vil ske over de kommende måneder og forventes tilendebragt ved udgangen af 1. kvartal 2017.

Som led i organisationsændringen flytter alle medarbejdere i Maersk Oils danske forretningsenhed til Esbjerg, samtidig med at 160 medarbejdere afskediges.

Martin Rune Pedersen, COO hos Maersk Oil, siger:
»Vores medarbejdere har udført et stort stykke arbejde for at bringe os til, hvor vi er i dag, og vi anerkender, at denne udmelding vil skabe nervøsitet blandt dem. Men det er et nødvendigt skridt for at forblive konkurrencedygtige i den danske del af Nordsøen og for Maersk Oils forretning i det hele taget.«

Patrick Gilly, Managing Director for Maersk Oils danske business unit, siger:
»Hvad vi melder ud i dag, vil sikre vores langsigtede fremtid på en bæredygtig måde, og det er et skridt i vores bestræbelser på at støtte Maersk Oils Nordsø-ambitioner. Den forenklede organisation gør os i stand til at operere på en slankere og mere integreret måde med et fastholdt fokus på at skabe maksimal værdi fra sikker drift af de modne felter i den danske del af Nordsøen.«

Maersk Oil beskæftiger på verdensplan cirka 4.000 medarbejdere.

 

 

 

Arkiv

Oktober 2017

Udfordrende arbejdsopgaver hos NLMK DanSteel A/S

Danskerne sparer 298 mio. kroner pĂĄ vand

Nyt 5G-netværk til fremtidens robotter

Maskinmesterskolen København flytter i egne lokaler

Batterier afløser generatorer om bord på offshore fartøj

Fjernvarmen kan indfri store dele af CO2-mĂĄl

Vestas og Siemens mødes: Vind-giganter i historisk samarbejde

Verdo samler kraftværk af kompetencer

Nyt energiværktøj til handels- og servicebranchen

Maskinmestre bidrager til væksten på Bornholm

Fjernvarmekunderne sparer penge

Kalundborg udvider med Ny Vesthavn

M/F Berlin tester helikopterplatform

Offshore industrien samles om synergien

Bygningers opførelse er mere miljøbelastende end drift