Forside » Nyheder » Nyheder 

MARTEC i nyt samarbejde med TECHCOLLEGE

 

Flere unge skal have øjnene op for den naturlige kobling mellem en erhvervsuddannelse og de maritime videregĂĄende uddannelser, og derfor har TECHCOLLEGE og MARTEC indgĂĄet en ny samarbejdsaftale. 

 
- Vi skal kunne levere den arbejdskraft, som Nordjylland og resten af Danmark har behov for i fremtiden, og det betyder ogsĂĄ, at vi med stor fordel kan samarbejde med de uddannelsessteder, der udbyder videregĂĄende uddannelser. Vi har allerede et formaliseret samarbejde med UCN og et nyt er pĂĄ vej med Aalborg Universitet, sĂĄ det følger naturligt ogsĂĄ at se i denne retning og indlede et godt og tæt samarbejde med MARTEC, siger Michael Johansson, direktør for TECHCOLLEGE. 
 
- Udover naturligvis EUX-uddannelserne er fødekæden til nogle af de mest efterspurgte fag, herunder maskinmester-uddannelsen, jo også erhvervsuddannelserne som smed, elektriker, automatik og proces osv., siger han videre.
 

Styrket indsats i folkeskolen

Konkret er målet med samarbejdet at synliggøre mulighederne for at læse videre med en EUX eller erhvervsuddannelse. Det skal bl.a. ske gennem en styrket indsats allerede i folkeskolen, hvor TECHCOLLEGE allerede er massivt til stede, men hvor der over for UU-vejledere og studievejledere skal sættes mere fokus på fordelene ved at indlede karrieren med en EUX- eller erhvervsuddannelse, der danner et naturligt grundlag for en teknisk videregående uddannelse.
 
- Meldingerne fra industrien er meget tydelige: Der bliver behov for endnu flere maskinmestre i de kommende år. Maskinmesteren har en enestående kombination af teoretisk viden og praktisk håndelag, som er ideel ift. at opnå sikker drift af tekniske anlæg samt ledelse af projekter på land og til søs. Vi ser frem til et godt og tæt samarbejde med TECHCOLLEGE, som blandt vil give deres studerende mulighed for at stifte bekendtskab med de maritime videregående uddannelser, siger Pia Ankerstjerne, som er direktør på MARTEC, der udbyder en lang række maritime uddannelser, mange af dem med et teknisk islæt.
 
- MARTEC ønsker at styrke samarbejdet med ungdomsuddannelserne i regionen, og vi glæder os til samarbejdet med TECHCOLLEGE. Vi supplerer hinanden godt og støtter hinandens indsatser ift. at uddanne fremtidens arbejdskraft, siger hun videre.
 

Lærlinge på MARTEC

De to direktører håber, at samarbejdet på sigt både kan betyde, at flere unge vælger en EUX- eller erhvervsuddannelse, og at flere også vælger en maskinmesteruddannelse, da det er et af de fagområder, hvor beskæftigelsen i dag er højest og efterspørgslen størst.
 
- Den her myte med at en smed er en smed, og han er en smed resten af livet, det vil vi gerne gøre op med, forklarer Michael Johansson:
- Sådan er verden ikke længere, og det er væsentligt at gøre både unge og forældre mere opmærksomme på, at en erhvervsuddannelse og EUX også er en oplagt vej at gå, hvis man ønsker at læse til fx maskinmester el.lign. Vi vil også trække vores elever op på MARTEC for at se virkeligheden der og møde underviserne. Vi har desuden tanker om et skræddersyet forløb på MARTEC for vores lærlinge på den sidste del af uddannelsen, hvor de kan få et endnu bedre indblik i nogle af de muligheder, der er for at læse videre.
 
I praksis er der fysiske rammer som værksteder og laboratorier, hvor de to uddannelsessteder vil kunne supplere hinanden. Det gælder særligt et videnscenter for automatik og robotteknologi, som er under etablering på TECHCOLLEGE, ligesom der på sigt er planer om forsknings- og udviklingssamarbejde og samarbejde om fx at udvikle undervisningsmateriale sammen.

 

 

 

 

 

Arkiv

April 2018

Lavere elvarmeafgift er fremsynet

Her er regeringens energiudspil

MARTEC tiltræder Danmarks nye Teknologipagt

Ă…rets Energikonference med fokus pĂĄ regeringens energiudspil

Hold fast i stærkt hjemmemarked - for eksportens skyld

Skibsfarten skal halvere udledninger inden 2050

Jylland sidder pĂĄ energijobs

Kun 0,003 procent berettigede klager over elforsyning

Energien bliver grønnere - nogle år endnu

Apple og Google sluger grøn energi

MARTEC i nyt samarbejde med TECHCOLLEGE

Verdens største havmølle sat i drift

El-kabel med gøgeunge-effekt

Verdens første LNG-drevne bulk carrier

VVS-autorisation for maskinmestre ved siden af jobbet