Forside » Nyheder » Nyheder 

Maskinmestre bliver gode ledere

På Ajour 2017 fortalte Per Bech Rasmussen, at det er vigtigt, at maskinmestre bliver ved med at lære den faglige bredde, de er kendt for.

 

På Ajour 2017 holdt Per Bech Rasmussen, Director, Project Management, BILA A/S oplæg om moderne ledelse. Han pegede på, at grunden til at mange maskinmestre fungerer godt i ledende funktioner, er fordi de har fagligheden til at sætte sig ind i medarbejdernes udfordringer og opgaver.

Virksomheden BILA A/S arbejder dagligt med deres ledelsesform.

»Vi arbejder med nærværende ledelse, og det kræver, at chefen er nærværende og kan bidrage til den faglige snak. Du skal kunne snakke med om medarbejderens problemer,« sagde Per Bech Rasmussen.

Maskinmesteren skal ikke være specialist

På erhvervskonferensen Ajour 2017 fortalte Per Bech Rasmussen, at han mener, at det er vigtigt, at maskinmestre bliver ved med at lære den faglige bredde, de er kendt for.

»En maskinmester skal kunne rumme den store faglighed. Og det synes jeg også, at maskinmesteruddannelsen altid har været god til. Maskinmesteren skal ikke være specialist. Han skal have en indsigt, så han kan sætte sig ind i forskellige problemstillinger,« sagde Per Bech Rasmussen.

Selvom ledelse efterhånden er en stor del af maskinmesteruddannelsen, mener Per Bech Rasmussen ikke, at nyuddannede maskinmestre ved en masse om ledelse i praksis. Det skal de nok lære, når de kommer ud i erhvervslivet.

 

 

 

Arkiv

Maj 2018

Nyt innovationsnetværk for energiproduktion

Wärtsilä LNGPac passerer 100 ordrer

Scandlines transporterer flere lastbiler

Vedligehold på den holistiske måde

190 års historie er ingen hindring for vækst

PRESSEMEDDELELSE - Danskere vil fjerne plast fra verdenshavene

Nordjylland skal uddanne flere maskinmestre

En rejse med vinden

Nyt bugserfartøj sejler på LNG

Robotteknologi indtager renseanlæg

Stena Line leverer markante grønne resultater

Ny maskinmesterskole på vej i Svendborg

Partikler har frit spil i maskinrummet

Drømmejobbet i første forsøg

Danmark skal sikre klimavenlig biomasse