Forside » Nyheder » Nyheder 

Mindst 20 års selvforsyning tilbage i Nordsøen

 

Hvis de nødvendige forudsætninger opfyldes, kan Danmark være selvforsynende med olie og gas de næste 20 år – ellers risikerer vi at skulle importere olie og gas, siger Martin Næsby, direktør for Olie Gas Danmark.

Selv om der er målsætning om en fossilfri energiforsyning i 2050, kommer olie og gas til at spille en stor rolle i Danmarks energiforsyning i mange år frem.

»Trods den grønne omstilling er vores energiforsyning stadig dybt afhængig af olie og gas. Derfor har vi et valg: Skal vi selv producere olie og gas – eller skal vi importere olie og gas fra lande, som vi måske ikke har lyst til at være afhængige af,« siger Martin Næsby, direktør for Olie Gas Danmark, som holder oplæg på konferencen Fremtidens Energi.

Han vurderer, at Danmark fortsat kan være selvforsynende i mindst 20 år frem, hvis rammevilkårene falder på plads. Ingen andre EU-lande er selvforsynende med både olie og gas.

»Der er masser af olie og gas tilbage i Nordsøen – måske mængder svarende til halvdelen af de mængder, der allerede er indvundet. Så hvis man kan blive enige om de fremtidige rammevilkår, vil det være kommercielt og samfundsmæssigt bæredygtigt at fortsætte produktionen – også selv om olieprisen bliver på det nuværende niveau,« siger Martin Næsby.

Global omstilling

Ud over national uafhængighed og selvforsyning skaber indvindingen af olie og gas i den danske del af Nordsøen tusindvis af arbejdspladser i både olie-gas-branchen og hos dens underleverandører - samtidig med at olien og gassen giver et betydeligt bidrag til statskassen.

44 procent af verdens samlede energiforbrug vil stadig være dækket af olie og gas ifølge COP 21-scenariet for en to graders global temperaturstigning.

»Så langt vi kan se frem, er en fuldstændig fossilfri energiforsyning ikke realistisk, hverken i Danmark eller resten af verden. Målet er at nedbringe CO2-udledninger, og her er gas en rigtig god afløser for kul, som er den store synder. Her skal vi med teknologiens hjælp udnytte gas i endnu højere grad og på den måde få udledningerne ned,« siger Martin Næsby.

På konferencen Fremtidens Energi, 24. april 2017, holder Martin Næsby et oplæg med overskriften ”Nordsøen – nødvendig energi og milliarder i statskassen”.

Se hele programmet her - og tilmeld dig her.

 

Der er stadig masser af olie og gas tilbage i Nordsen.

Der er stadig masser af olie og gas tilbage i Nordsøen.

Martin Nsby: Trods den grnne omstilling er vores energiforsyning stadig dybt afhngig af olie og gas.

Martin Næsby: »Trods den grønne omstilling er vores energiforsyning stadig dybt afhængig af olie og gas.«

 

 

Arkiv

Juni 2017

Fjernvarme falder til ny rekordlav pris

Ny dansk opfindelse renser vand med sollys

MARTEC godkendt til alle GWO-kurser

Danmark bliver vært for stor international maritim konference

Søfarende med virtual reality

Danbor bliver til Norsea

Maskinmestre skal have fleksible tilbagetræknings-muligheder

Dansk-tysk aftale åbner for større handel med strøm

Maritimt vækstteam får 25 millioner kroner om bord

Fjernvarmen investerer i 900 km nye rør

Brønderslev etablerer unik energiproduktion

Genanvendelse af affald stiger

Scandlines tager innovativt rensningsanlæg i brug

Ny etableringsstøtte til varmepumper

Mere kold luft i København