Forside » Nyheder » Nyheder 

MOLSLINJEN holder kursen

Express 1 i fuld fart over Kattegat. Til juni kommer endnu en superfærge til, når MOLSLINJENs Express 3 rammer dansk farvand.

 

I 2017 får MOLSLINJEN plads til endnu flere gæster, når rederiet udvider kapaciteten med op mod 40 procent. Det sker, når rederiets fjerde hurtigfærge, Express 3, indsættes til juni. Med endnu en superfærge i flåden bliver det muligt at tilbyde op mod 30 daglige afgange mellem Jylland og Sjælland.

MOLSLINJEN oplever stadig vækst på ruterne over Kattegat, og en af de centrale forklaringer bag væksten er, at det er lykkedes MOLSLINJEN at gøre vandvejen mellem Aarhus og København meget effektiv og økonomisk attraktiv og dermed et meget stærkt alternativ til de kø-ramte jyske og fynske motorveje.

»Trafikudviklingen over Kattegat har været positiv de seneste fem år, og det viser, at rejsende mellem landsdelene i stigende grad vælger færgen som et naturligt transportalternativ«, siger MOLSLINJENS administrerende direktør, Carsten Jensen.

I løbet af 2016 er antallet af afgange løbende udvidet med i alt 10,6 procent. Den nye motortrafikvej og den nye hastighedsgrænse på 100 km/t til MOLSLINJENs færger i Odden Færgehavn har forkortet køretiden med cirka 15 minutter. Det sender den samlede rejsetid mellem Aarhus og Storkøbenhavn ned på cirka to timer.

MOLSLINJEN overførte 1.178.613 personbiler i 2016 mod 1.083.773 i 2015 – en stigning på 8,8 procent. Rederiets omsætning steg med 7,5 procent fra 670,8 millioner kroner i 2015 til 721,3 millioner kroner i 2016. Årets resultat blev forbedret med 44,6 millioner kroner. Det betyder et overskud på 118,9 millioner kroner i 2016 sammenlignet med et overskud på 74,3 millioner kroner i 2015.

 

 

 

Arkiv

Juni 2017

Fremtidens transportmarked

EU godkender støtte til konvertering af Asnæsværket

God proces sparer energi i bygninger

Fjernvarme falder til ny rekordlav pris

Ny dansk opfindelse renser vand med sollys

MARTEC godkendt til alle GWO-kurser

Danmark bliver vært for stor international maritim konference

Søfarende med virtual reality

Danbor bliver til Norsea

Maskinmestre skal have fleksible tilbagetræknings-muligheder

Dansk-tysk aftale åbner for større handel med strøm

Maritimt vækstteam får 25 millioner kroner om bord

Fjernvarmen investerer i 900 km nye rør

Brønderslev etablerer unik energiproduktion

Genanvendelse af affald stiger